Der manglede hverken nostalgiske minder eller nutidige meninger, da Niels Skousen i lørdags fejrede sine 40 år i dansk rockmusik på Store Vega.
koncertanmeldelse af George Zeuthen
Forleden kunne man i Arbejderen læse om sangeren og digteren Niels Skousens 40 års jubilæum som musiker.
Som en af legenderne i dansk rockhistorie overraskede det mange, at han – næsten da – kunne fortsætte ufortrødent efter flere årtier fra dér, hvor han havde sluppet med pladen Landet rundt i 1980 og så flere årtier senere i 2002 begynde op igen med Dobbeltsyn.
herfra hvor vi står
Det var den skelsættende plade Herfra hvor vi står fra 1971, som satte Skousens karriére i gang.
Den slog på én gang Skousen fast som en af de mest kreative og talentfulde danske rockkunstnere overhoved. Mange musikere er brændt ud siden da, men ikke Skousen.
Lørdag den 14. maj fik så 1700 mennesker syn for sagn. På spillestedet Store Vega i København afholdtes en totalt udsolgt koncert.
Det første sæt lod ikke et øje tørt. Flertallet af publikum var fra dengang og der blev hylet nostalgisk, da Skousen trådte an med sine gamle kammerater: Peter Ingemann, TømrerClaus, og Stig Møller.
Det er tre af dansk rockmusiks veteraner, og de var alle med i det originale band omkring Herfra hvor vi står.
Kun den afdøde trommeslager Bjørn Uglebjerg manglede, men det fik ikke Hans Fagt til at slå mindre med stikkerne.
nostalgi og nylyd
De gamle drenge kan endnu. De musikalske færdigheder og spilleglæden var ikke blevet mindre med årene.
Det lød som den gang, da Skousen foredrog sangene fra Herfra hvor vi står, og det tog ingen blandt publikum ilde op. Det var det, man var kommet for at høre.
Niels Skousen skiftede sin backing ud og lagde selv guitaren i andet sæt. Også instrumenteringen bag ham blev anderledes. Hvor det gamle band havde kunnet nøjes med guitarer, bas og trommer, benyttede Skousens band anno 2011 også sig af diverse tangentinstrumenter.
Det gav en anden og mere nutidig lyd, som passede glimrende til Skousens produktioner efter årtusindskiftet med Dobbeltsyn, Daddy Longway og Lyt til din Coach.
Flippertidens bløde harmonier er væk til fordel for et mere skarpt lydbillede, ganske som teksterne. En af Niels Skousens stærke sider er nemlig at kunne tolke sin tid. Både tekstmæssigt og musikalsk.
Flankeret af guitaristerne Rune Kjeldsen og Jonas Struck kunne han imidlertid trygt forlade sig på at foredrage sine sange, og der blev endda plads til at Ane Trolle, Steen Jørgensen, Peter Sommer og Christian Hjelm (fra Figurines) hver fortolkede deres version af en af Skousens sange.
sang med bid og kant
Men det var Skousens egne fortolkninger med hans særlige stemmemæssige bid og ekstra kant på de skarpe kommentarer, der stod stærkest.
Han er en mand, der har noget på hjerte og som er parat til komme frem med det. Dem er der få af i dansk rock i dag, og det giver Skousens en ekstra og meget velkommen dimension.
Skousen kan med en vis forsigtighed kaldes en dansk Dylan. Havde han været amerikaner eller englænder ville han være blevet kunstner på verdensplan, og så havde han næppe stået på Store Vegas scene i lørdags.
Nu stod han der, for Skousen synger på dansk, og dermed er han vores Skousen der endnu engang beviste, at der også kan skabes stor rockkunst i Danmark.
Tak Niels for en stor oplevelse. Hvornår er din næste koncert?
Herfra Hvor Jeg Står – Niels Skousen 40 år i dansk rock. Store Vega. Lørdag den 14. maj.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
