Den svenske indie-sanger Lykke Li imponerer med store arrangementer, skabt med minimalistiske midler på sin nye cd.

Den 25-årige Ystad-fødte Lykke Li imponerer på sit andet album »Wounded Rhymes« med en række iørefaldende melodier.

Daniel Jordahl 2008

^musikanmeldelse _{af Mikael Strandbech}

Lykke Li, kunstnernavn for den 25-årige, Ystad-fødte Lykke Zah­risson, debuterede i 2008 med albummet Youth Novels. Året før blev talentet testet på EP’en Little Bit.

Nu er hun atter aktuel. Og hun er mange ting på sit andet album Wounded Rhymes. Men først og fremmest melankolsk.

I et mix af blues, indie og pop, af kitch og skødesløshed, af coolness og sårbarhed, fremmaner Lykke Li og hendes samarbejdspartner, producent Björn Yttling, en række iørefaldende melodier.

Store arrangementer skabt med minimalistiske midler, men megen omhu, nænsomt tilsat hammondorgel, el-guitar, bas og electronica.

Gennemgående er de enkle, suggestive næsten rituelle rytmer spillet hovedsagligt på bastrommer. Trommerne understøtter og foreslår en søgen efter åndelighed.

I den ufattelige smukke popperle Love Out Of Lust synges der: »We will live longer, than I will«. Det vil sige »vi« lever længere end »jeg`et« og her skal »vi« forståes som flere end to personer.

I den nøgne og fortrøstningsfulde I Know Places (We can go) synges der til akustisk guitar og synth spøgelseslyde: »There is a road, there is a way«.

Banalt og helt uden religiøse overtoner, for stedet findes inde i dig selv: »Come unfold, babe« (kom, fold dig ud, baby).

Lykke Li: Wounded Rhymes. EMI