01 Feb 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

DR støtter sangskrivere

DR støtter sangskrivere

Tirsdag, 22. marts, 2011, 10:24:01

Danmarks Radio rækker nu hånden frem til de mange unge, der i disse år griber guitaren og kaster sig ud i den svære kunst at skrive og synge deres eget materiale.

Med hjemmesiden dr.dk/sangskriver vil DR skabe et forum og et digitalt mødested for unge sangskrivere. Her kan de hjælpe hinanden, oploade deres sange og få konstruktiv kritik af »månedens mentor«.

I marts er det Marie Fisker, og senere vil Mads Nygaard fra Sterling, Kira Skov og Tim Christensen bidrage. En vigtig del af det nye site er Tobias Triers sangskriverværksted, hvor han fortæller om gode omkvæd, hooklines og hvad der ellers skaber den gode sang.

Blandt de mere spøjse indslag er »Festsang-robotten«, hvor man kan lave en lejlighedssang, der er skræddersyet til en fødselsdag, en konfirmation, et svendegilde og så videre.

Det er DR’s projekt »Syngelyst« der står bag det nye initiativ. Det er en treårig kampagne fra 2009 til 2011, der skal få børn og unge til at synge, lytte og skrive musik.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


22. mar. 2011 - 10:24   03. sep. 2012 - 10:54

Musik