Engelske Karen Elson har inden sin debutplade The Ghost Who Walks sunget duet med henholdvis Cat Power og Robert Plant. Hvilket uundgåeligt må vække forventninger på hendes vegne.
Karen Elsons stemme klinger transperant, rent, sensuelt, men også en smule fersk, og fungerer derfor bedst, når den får noget modspil.
Det sker i de to første numre som henter inspiration fra 60’erne og Jefferson Airplane. Det fungerer også i tredje nummer, der er båret af latinamerikanske rytmer og lapsteel-guitar.
Siden følger nogle afskallede country-western numre side om side med nogle tradionelle britiske ballader, hvor det slet, slet ikke fungerer. Og en kabaret-inspireret jazz-vals.
Men heldigvis fyrer Karen Elsons mand Jack White fra bandet The White Stripes, op under sin el-guitar på de sidste fine, langsomme folk-inspirerede numre.
Et problem for The Ghost Who Walks er den store genrespredning. Det er som Karen Elson har villet afprøve alle sine favoritgenrer i de selvskrevne numre, på dette hendes første album. Det er ærgerligt, for det halve ville have været nok.
Karen Elson:The Ghost Who Walks. XL Recordings Ltd./Playground Music
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
