Over de sidste ti år er distortion festival gået fra at være en gennemført undergrundsfestival til at blive et velkendt fænomen i det københavnske sommerliv.
af Teresa Holst Pallesen
Distortion Festival startede som et morsomt projekt for en flok festnørder fra København i 1998, dog kun som en endagsfestival for at hylde det københavnske natteliv.
I 2000 blev festivalen udvidet til den velkendte fem-dags festival, som det er i dag.
Over de sidste ti år er festivalen gået fra at være en gennemført undergrundsfestival til at blive et velkendt fænomen i det københavnske sommerliv. For mange unge københavnere er Distortion Festival den begivenhed, der kickstarter sommeren.
Distortion er delt op i to afdelinger: Block Parties om dagen og Club Clash om aftenen.
Gadefester og natteliv
Block Parties er gadefester, der er åbne for alle. Disse bliver holdt i forskellige dele af København, så som Indre By, Nørrebro og Vesterbro.
Her foregår der alt for alle; lige fra busser med dj’s omringet af festglade folk til »Supermødregruppen«, et område hvor mødre og fædre kan parkere barnevognen og få en øl i stille og rolige omgivelser og derfor stadig være med til festen.
Distortions Block Parties er spækket med alle tænkelige events til alle tænkelige typer og er derfor et fantastisk sted at tilbringe ens eftermiddage her i forsommeren.
Club Clash er en hyldest til det københavnske natteliv. Store, vilde fester hver aften på flere forskellige lokationer. I år er der fester på blandt andet Pumpehuset, i Korsgadehallen og på Carlsberg.
Det er om aftenen, at det sande motiv med Distortion kommer frem - at hylde den københavnske klubscene. Rave - et begreb, der opstod i 1990’erne og betyder fokus på subkulturen med elektronisk musik og fester - er en vigtig del af Club Clash.
Da Distortion så dagens lys i 1998, var raves i rivende udvikling og på vej ud af undergrunden og op i den virkelig verden. En meget vigtig ting i overgangen mellem Block Parties og Club Clash er rave-bussen: en bus, der har plads til cirka 50 mennesker og kører gennem Københavns gader og stræder først på aftenen, når det er ved at være tid til at forlade gaderne og trække ind i de dertil beregnede lokationer for Club Clash.
Drenge med krudt i røven
For at fejre 10-året for Distortion vil der i år være retrospektive rave-busser; målet er at hylde de rave-busser, der har været over de sidste år. Og ønsket fra festivalens bagmand, Thomas Fleurquins side er klart: at tiltrække gæster fra disse år.
Thomas Fleurquin afslører, at der aldrig har været en bevidst intention at skabe en så stor og så trendsættende festival. Da Distortion Festival startede i 2000, var de blot »en flok drenge med krudt i røven«. At festivalen har fået så stor succes over de sidste 10 år, er en naturlig konsekvens af nysgerrigheden omkring det nye og sjove, som Fleurquin beskriver det.
Thomas Fleurquin, der selv er multinational, er meget fascineret af danskernes vane med at forstå og fordøje en trend, før de hopper med på bølgen. Men han mener også, at københavnerne slet ikke er lige så kulturkoncentrerede som beboerne i Stockholm eller Paris.
– På trods af udvikling på den kreative og kulturelle front, så er det ikke kultur, der vejer tungest i den almene danskers liv - det vejer mere i Stockholm eller Paris, siger han til Arbejderen. Han mener heller ikke, at københavnere er hipstere. (hip: med på det sidste nye, red.)
– Men det er charmen ved København, slutter Thomas Fleurquin.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
