Det er i dag 85 år siden, at Kinas kommunister for første gang går til kamp mod det nationalistiske parti Kuomintangs styrker.

Klokken 2 om morgenen den 1. august 1927 indleder flere end 10.000 oprørske soldater et koordineret angreb på byen Nanchang i provinsen Jianxi, Republikken Kina.

Det bliver det første store militære sammenstød mellem kommunistiske og nationalistiske styrker i borgerkrigen, der kommer til at vare i over to årtier.

Det nationalistiske parti Kuomintang har i april 1927 indledt  en voldsom forfølgelse af kommunisterne med en grusom massakre i Shanghai. I de kommende måneder bliver kommunister og fagligt aktive kinesere jaget vildt af Kuomintang, men mange steder i landet ulmer oprøret.

I løbet af sommeren forbereder en række officerer i militæret et oprør, som skal sikre kommunisterne kontrollen over den strategisk vigtige by Nanchang.

En del kommunistiske ledere er kritiske overfor planen og foreslår i stedet at iværksætte oprøret i Huan, hvor den folkelige opbakning til partiet er størst.

I sidste ende bliver det dog Nanchang-planen der  får grønt lys, og efter flere udsættelser, går oprørerne i aktion i de tidlige morgentimer den 1. august.

Til at begynde med er angrebet en stor succes, oprørssoldaterne, under ledelse af blandt andre den senere premierminister Zhou Enlai, indtager Nanchang på kun 4 timer og erobrer store mængder våben og ammunition.

Dagen efter er oprørernes antal svulmet til 20.000 mand, men snart begynder det at gå galt: En hurtig modoffensiv fra Kuomintang tvinger oprørerne til at trække sig tilbage 3. august og de indleder en march imod Guangzhou,  kendt som Den ”Lille” Lange March.

Oprørsstyrken kommer dog aldrig frem, da den bliver standset og afgørende slået af Kuomintang i oktober. Resterne af styrken bliver spredt og må finde tilbage til de kommunistisk kontrollerede områder på egen hånd eller i små grupper.

Kommunisternes første offenssiv i krigen er sluttet med et nederlag, men kampene fortsætter med sejre, tilbageslag og en japansk invasion helt frem til 1949, hvor de sidste rester af Kuomintang flygter til øen Taiwan.

Her har de stadig magten, mens revolutionen sejrer i resten af Kina. Først i 1991 erklærer Taiwan-regeringen officielt, at kampene er afsluttet, men der er aldrig blevet underskrevet en officiel fredsaftale.