Efter en beskeden start udbygger nazi–Tyskland kz-lejren Auschwitz til verdens­historiens mest omfattende udryddelses­maskine.

Den 14. juni 1940 ankommer et tog til den nybyggede fangelejr ved O’wi’cim i den del af Polen, der få måneder forinden er blevet indlemmet i Nazi-Tyskland. I togets kreaturvogne befinder sig 728 polske fanger, der bliver den første større gruppe mennesker der bliver indsat i nazisternes mest berygtede dødslejr Auschwitz.

Arbejdet på at opbygge koncentrationslejren er startet kort efter den tyske besættelse og er fra starten tænkt primært at skulle huse krigsfanger og nazi-regimets politiske modstandere. De 728 polakker, der den 14. juni bliver overført fra fængslet i Tarnów til Auschwitz, er da også for næsten alles vedkommende politiske fanger.

Fangerne fra Tarnów er ikke de første til at blive indsat i lejren. De første 30 fangenumre er reserveret til en gruppe almindelige tyske kriminelle, der skal fungere som »kapoer«, det vil sige ledere blandt fangerne. Deres opgave er at hjælpe SS-vagterne med at kontrollere og undertrykke fangerne.

Med ankomsten den 14. juni er lejren imidlertid for alvor kommet i funktion, og i løbet af få måneder mangedobles antallet af fanger. Især efter Tysklands angreb på Sovjetunionen i sommeren 1941 vokser tilstrømningen til Auschwitz til enorme højder.

Den oprindelige lejr, kaldet Auschwitz I, bliver efterhånden stort set omdannet til en administrationsenhed for ikke mindre end 47 satellit-lejre, der kommer til at udgøre det enorme Auschwitz-kompleks. De største blandt disse lejre er den enorme udryddelseslejr Birkenau (Auschwitz II) og arbejdslejren Monowitz (Auschwitz III).

Birkenau bliver det største centrum for nazisternes udryddelseskampagne imod især jøderne og står for langt hovedparten af de mindst 1,3 millioner mennesker, der bliver myrdet eller sultet ihjel frem til den 27. januar 1945, hvor lejren bliver befriet af den Røde Hær.

Trods de kummerlige forhold i lejren og den systematiske udryddelse af hundredetusindvis af mennesker lykkes det faktisk en overraskende stor del af de oprindelige 728 fanger at overleve. Ved lejrens befrielse er flere end 200 af den oprindelige gruppe, der har holdt sammen i næsten fem år, i fortsat i live.

I dag står Auschwitz som selve symbolet på nazisternes masseudryddelser, og lejren fungerer i dag som mindesmærke og museum, der hvert år besøges af flere end 1,3 millioner mennesker.