Flere generationer før de berømte busaktioner i Alabama forsøgte borger­retsforkæmpere at få ophæve love, der adskilte »farvede« passagerer.

Den 7. juni 1892 nægter en mand ved navn Homer Plessy at opgive sin plads i toget og sætte sig om i de »farvedes« vogn på et tog i staten Louisiana, USA.

Det bliver én af de første direkte aktioner imod de amerikanske sydstaters racistiske segregations-love og en protestform, der senre bliver kopieret mange gange af borgerrettighedsbevægelsen i USA.

Efter den Amerikanske Borgerkrigs afslutning i 1865 er alle slaver i Sydstaterne formelt blevet frigivet og folk med forskellige hudfarver har på papiret de samme rettigheder. Efter de sidste besættelsestropper forlader Syden og lokale politikere overtager magten, vender fortidens racistiske politik dog hurtigt tilbage i form af »segregations«-lovgivning.

Den pålægger skarp adskillelse mellem hvide og sorte, privat såvel som i det offentlige rum. Formelt er racerne »adskilte, men lige«, men i praksis er forholdene for de sorte næsten altid markant dårligere end for de hvide.

En bogerrettighedsgruppe ved navn Comité des Citoyens (Borgerkomiteen) i New Orleans ønsker at udfordre en lov i Louisiana fra 1890, der pålægger regionale offentlige transportmidler at holde racerne skarpt adskilt. Jernbaneselskaberne selv er modstandere af loven, fordi den tvinger dem til at indsætte flere togvogne end der er passagerer til, og hjælper aktivt komiteen ved aktionen.

Homer Plessy bliver hyret til at lave protestaktionen, fordi han er 7/8 hvid, men stadig bliver betragtet som »farvet« under Louisianas lovgivning, hvilket komiteen håber vil være med til at udstille lovgivningens ulogiske skelnen mellem racer.

Aktionen på toget den 7. juni er nøje planlagt: Billetkontrolløren er blevet instrueret i at bede Plessy om at flytte sig fra 1. klasses kupéen, som han har billet til, og sætte sig i de »farvedes« vogn. Da Plessy nægter, bliver han promte arresteret af en detektiv, som komiteen har hyret for at sikre, at Plessy bliver sigtet for den rigtige forbrydelse og ikke bare for forstyrrelse af den offentlige orden.

Selv om alt forløber som planlagt , bliver aktionen en fiasko. Både domstolen i New Orleans og senere USA's højesteret opretholder statens ret til at »regulere den offentlige trafik«. Trods mange senere protest-aktioner forbliver Sydstaternes segregations-love i effekt i mere end et halvt århundrede endnu.

Først i starten af 1960’erne lykkes det gradvist for Borgerrettighedsbevægelsen at få underkendt den racistiske lovgivning ved at bruge præcis den samme protestform, som Homer Plessy benyttede i 1892.