»The Fenian Brother­hood« i USA støtter Irlands kamp mod briterne, og går efter borgerkriges afslutning over til direkte krig.

Sent om aftenen den 31. maj 1866 krydser en stor gruppe bevæbnede mænd floden Niagara ved Buffalo på grænsen mellem USA og den britiske provins Canada. Det største og mest succesfulde af de såkaldte Fenian-angreb er i gang.

Det irske folks kamp imod det britiske overherredømme er ikke kun begrænset til de britiske øer. Blandt de mange hundrede tusinde irske immigranter i USA lever drømmen om et uafhængigt Irland fortsat.

Én af de største militante organisationer, der i midten af 1800-tallet kæmper for irsk selvstændighed fra USA, er »The Fenian Brotherhood«, der gennem mange år har rekrutteret medlemmer samt indsamlet våben og penge til støtte for frihedskampen. Fenian har dog ikke kun planer om at støtte kampen økonomisk og politisk.

Efter afslutningen af den Amerikanske Borgerkrig i 1865 begynder medlemmer af broderskabet, hjemvendt fra krigen, at planlægge egentlige militære angreb på de britiske besiddelser i Nordamerika. Tanken er, at den konstante irske trussel imod briternes kolonibesiddelser skal gøre det så dyrt for Storbritannien at bevare kontrollen over Irland, at landet kan forhandle sig til selvstændighed.

Forberedelserne til angrebene sker med delvis accept fra den amerikanske stat. Storbritannien, der har holdt sig neutral under borgerkrigen, er alt andet end populær blandt amerikanerne.

Fenians første angreb  på Campobello Island på grænsen til Canada bliver en total fiasko, da amerikanske tropper griber ind og spreder de irske nationalister for alle vinde. USA skal trods alt ikke risikere en alvorlig konflikt hen over grænsen.

Da det andet angreb går i gang om aftenen den 31. maj har Fenian-soldaterne derfor først saboteret den amerikanske flådes skibe i området, så de har frit spil.

I morgentimerne den 1. juni er næsten 1300 Fenian-mænd under ledelse af John O'Neill samlet på den canadiske side af Niagara, hvorfra de angriber videre ind i landet.

Dagen efter lykkes det 800 Fenian-soldater at lægge et baghold for en større gruppe canadiske militssoldater ved Ridgeway. Fenian-soldaterne er veteraner fra borgerkrigen og de underlegne canadiske tropper går fuldstændigt i opløsning.  Senere samme dag vinder O'Neill endnu en sejr ved Fort Erie.

Om morgenen den 3. juni mener O'Neill, at angrebet har tjent sit formål. Fenian-styrken løslader de tilfangetagne canadiske soldater og trækker sig tilbage til floden, hvor de overgiver sig til amerikanske tropper.

O'Neill selv bliver fængslet en kort overgang, men ellers fortsætter Fenian med at planlægge nye angreb. De senere angreb bliver hverken så store eller succesfulde, som angrebet i maj-juni 1866, og i sidste ende kommer de ikke til at have den store betydning for den irske frihedskamp.

Til gengæld får angrebene reelle konskvenser i Canada, hvor truslen over grænsen fra USA bliver udslagsgivende for beslutningen om at stifte den canadiske føderation under den britiske krone.

Dermed går Canada fra at være en løs samling af provinser i en britisk koloni til at være en egentlig nation. Især nederlaget ved Ridgeway bliver i dag ofte omtalt som »slaget der skabte Canada«.