16 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

26. april 1933 Nazisterne opretter Gestapo

26. april 1933 Nazisterne opretter Gestapo

Torsdag, 26. april, 2012, 10:42:05

Gestapo var et hemmeligt politi i Nazityskland før og under 2. verdenskrig. Det blev oprettet 26. april 1933 i Preussen af Hermann Göring og senere etableret i de øvrige tyske delstater af Heinrich Himmler.

Den tyske jurist Karl Heinz Hoffmann var overbevist nazist og chef for dansk Gestapo. Han lod sine folk om at torturere og myrde danske modstandskæmpere, mens han selv gav den som mønsterfar og kvindecharmør hos den danske overklasse.
gestapochefen.dk

 

Göring kaldte det først Geheime Staatspolizeiamt, som af en ansat i postvæsenet blev forkortet til Gestapa, da navnet skulle få plads på et frimærke. Efter nogle måneder blev navnet imidlertid ændret til Geheime Staatspolizei, og nu forkortet til Gestapo.

Gestapo havde uindskrænket magt og var uafhængig af justits- og forvaltningsmyndighederne. Fra 1939 blev Gestapo underlagt Reichsicherheitshauptamt (RSHA) og blev følgelig en del af SS-organisationen.

I mange af de lande, som Tyskland okkuperede under 2. verdenskrig, blev der oprettet afdelinger af Gestapo med de samme beføjelser som i selve Tyskland. Dette skete også i Danmark under den tyske besættelse.

Gestapos danske hovedkvarter var i Shellhuset i København, og der blev oprettet enheder i alle større danske byer, blandt andre Universitetsparken i Århus, Husmandsskolen i Odense, og Staldgården i Kolding.

Gestapo var ansvarlig for tortur og drab på såvel medlemmer af modstandsbevægelsen som på ofte tilfældigt udvalgte personer.

I oktober 1943 blev SS-Obergruppenführer (general) Günther Pancke udnævnt til højere SS og politifører i Danmark og dermed til chef for hele det tyske sikkerhedsapparat, herunder Gestapo.

Den mest kendte af de ledende Gestapo officerer i Danmark var SS-Sturmbannführer (major) Karl Heinz Hoffmann.

I 1946 blev SS, og dermed Gestapo, erklæret for forbryderiske organisationer ved Nürnberg-processen.

I Danmark blev adskillige tyske Gestapo-folk idømt lange fængselsstraffe, men alle blev relativt hurtigt benådet og udvist af Danmark.

Af den gruppe danske statsborgere, der under besættelsen bistod det tyske sikkerhedsapparat i deres arbejde, blev 46 henrettet, og mange fik lange fængselsstraffe.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


26. apr. 2012 - 10:42   03. sep. 2012 - 10:59

Historie