Caillié har ingen penge til at udruste en stor ekspedition. I stedet tilbringer han otte måneder i Nordafrika, hvor han omvender sig til islam og lærer sig arabisk.

Den 20. april 1828 vandrer en lille mand klædt i traditionel nordafrikansk klædedragt gennem byporten til den legendariske by Timbuktu i Vestafrika.

Manden er den franske opdagelsesrejsende René Caillié. Han bliver den første hvide mand, som slipper levende ud fra byen.

Caillié har ikke haft en nem opvækst. Han er tynd, lille af vækst og svagelig, og bliver tidligt faderløs, da hans far bliver henrettet. Cailliés eneste trøst er at læse romaner, og hans yndlingsemne er opdagelsesrejser.

Uden mange bånd til hjemlandet Frankrig rejser han tidligt alene ud i verden, og besøger allerede som 16-årig Senegal i Vestafrika.

I 1824, da Caillié er 25 år gammel, udskriver det franske Geografiske Selskab en konkurrence, hvor de tilbyder 10.000 francs til den første, der bringer en udførlig rapport om den mystiske by Timbuktu, som skulle ligge dybt inde i Vestafrika.

På dette tidspunkt har Caillié allerede gode erfaringer med at rejse i Afrika, og han sætter sig for at vinde de mange penge. Fattig som han er, har han dog ingen penge til at udruste en stor ekspedition.

I stedet vælger Caillié at tilbringe otte måneder hos Brakna Maurerne i Nordafrika, hvor han omvender sig til Islam, lærer sig arabisk og sætter sig ind i alle de fremmedartede skikke. Derefter arbejder han på en britisk plantage for at spare op. I april 1827 begiver han sig af sted fra byen Boké på grænsen til Guinea-Bissau.

Caillié rejser forklædt som arabisk handelsmand, og gennem talrige omveje og tusindvis af kilometer når han ét år senere frem til det sagnomspundne Timbuktu den 20. april 1828.

Fula-folket, der på dette tidspunkt har Timbuktu som hovedstad i deres imperium, er normalt fjendtligt indstillet overfor europæere, som de kun kender som koloniherrer, men Caillié forsvinder simpelthen i mængden.

Caillié bruger fjorten dage på at tage noter til en udførlig rapport, og derefter forsvinder han med en karavane mod Marokko, lige så ubemærket som han kom.

Vel hjemme i Frankrig bliver han hyldet af det Geografiske Selskab, bliver dekoreret med Æreslegionen og modtager præmien på de 10.000 francs for sin rapport.

Cailliés rapport er dog langt fra, hvad selskabet har håbet på. Caillié fortæller, at Timbuktu er relativt lille, fattig og uden strategisk betydning.

Caillié får desværre ikke mulighed for at foretage flere opdagelsesrejser. På sin rejse har han pådraget sig en kronisk sygdom, som forværrer hans allerede svage helbred. Den 17. maj 1838 dør han kun 38 år gammel.