Da det står klart, at Hitler vil opløse Tjekkoslovakiet, erklærer Ruthenien sig selvstændig, men bliver besat samme dag af Ungarn.
Den 15. marts 1939 erklærer parlamentet i den østligste del af Tjekkoslovakiet sig selvstændigt. Det bliver én af de kortest eksisterende uafhængige stater i verdenshistorien og endnu et offer for Nazi-Tysklands ekspansionspolitik.
München-aftalen mellem de vesteuropæiske stormagter den 29. september 1938 har i praksis overgivet Tjekkoslovakiet til Hitlers nåde og barmhjertighed.
Tyskland har gjort krav på det tysk dominerede Sudeterland og har stort set fået Storbritannien og Frankrigs stiltiende godkendelse til at tegne det østeuropæiske landkort om efter forgodtbefindende.
Ved en konference i Wien i november bliver Tyskland og dets allierede Ungarn og Italien enig om fordelingen af Tjekkoslovakiets grænseområder.
Den sydlige del af Slovakiet går til Ungarn, der hurtigt invaderer grænseområderne i syd, mens Tyskland og Polen besætter områder i vest og nord.
Med Tjekkoslovakiet hurtigt på vej mod opløsning vælger det lokale parlament i den østligste del af Slovakiet, et bjergrigt område i Karpaterne som kaldes Ruthenien, at erklære sig delvist selvstændige, men stadig underlagt den tjekkoslovakiske regering.
I foråret 1939 står det klart, at Hitlers plan går ud på helt at opløse Tjekkoslovakiet, og den 14. marts erklærer Slovakiet sig selvstændigt og allieret med Tyskland, mens tyske tropper besætter resterne af Tjekkiet.
I den situation vælger Rutheniens parlament i Khust at erklære området som en selvstændig republik under navnet Carpatho-Ukraine den 15. marts.
Den kristne nationalist Augustyn Voloshyn bliver af parlamentet udpeget som præsident, og den nye regering begynder straks at forberede sig på en overlevelseskamp.
Den nyeste stat i Østeuropa får dog en meget kort levetid. Samme eftermiddag begynder Ungarn en planlagt invasion af Carpatho-Ukraine og allerede dagen efter er alle væsentlige byer under ungarsk kontrol.
Carpatho-Ukraine er dermed holdt op med at eksistere efter mindre end et døgn som selvstændig stat, men modstanden fortsætter i nogle isolerede bjergegne frem til den 18. marts, mens Voloshyn og resten af regeringen flygter til Rumænien.
Ungarske tropper, støttet af polakker mod nord, begynder nu en systematisk nedslagtning af alle overlevne ruthenske soldater og guerillaer. Myrderierne er så voldsomme, at det had, der blev sået i disse dage, fortsat præger ruthernernes forhold til deres naboer.
Historien om Carpatho-Ukraine er typisk for 1930’ernes kaotiske politiske forhold i Østeuropa og Nazi-Tyskland og dets allieredes kyniske ekspansionspolitik, men landet har formentlig også rekorden som den selvstændige stat i verdenshistorien, der har eksisteret i kortest tid.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278