Mens FN holder øje med »2011 AG5« i rummet, er det som om ingen tør se nærmere på den finans- gylle, som visse har så travlt med at sprede.

Verden er farlig. 2011 AG5 er ikke en Hip Hop komet, men en 140 m stor sten, der flyver gennem rummet med stor hast. Om otte og tredive år er det overstået. Februar 2040 kommer den til os.

Eksperter har beregnet, at sandsynligheden for at den rammer jorden er én til 625. Det er markant mere end i lotto, som mange spiller på lørdag efter lørdag med sikker forvisning – nu er den der!

FN's specialgruppe for nær-jords-objekter har bedt eksperter om at komme med løsninger til hvordan en mulig kollision kan undgås.

Hvis man vil gøre en god forretning, skulle man måske åbne en bod på Wall Street med futures med mulige fremtidige billetter til to til tre uger på marts i februar 2040.

De selvskabte

Værre er dog de selvskabte plager. Det fyger gennem luften med: Bankpakke 5, ECB milliardpumpen, ESM – den europæiske stabilitetsmekanisme, EU-finanspagt med videre. EUs regeringsledere har været til topmøde.

Krisens konsekvenser for job og folks levevilkår har været på dagsordenen.

Finanspagten, med den juridiske gråzonestatus, er underskrevet. Uden folkelige debatter er Bruxelles blevet udstyret med nogle magtmekanisme, som har konsekvenser for alle regeringers handlefrihed.

Finanspagten er et af de træk til begrænsning af demokratiske rettigheder, der er taget på krisens oprørte hav. Den smuttede lige med i den selvskabte panik.

Samme dag EU-lederne mødtes kom de nye arbejdsløshedstal fra EUstat. 24,3 millioner europæere er uden arbejde. Den gennemsnitlige ledighed i de 27 lande er på 10,1 procent. 5,5 millioner unge under 25 er arbejdsløse.

Det er voldsomt. Derfor er presset for at ændre EU's pludselige skrappe budgetkurs voksende. EU taler om at skabe jobs, men gør noget andet.

Selv om arbejsløsheden i Danmark »kun« er på 5,8 procent, så er situationen alvorlig. Der er ikke meget at have festen i, selv om der er gået forår i økonomerne, der sætter deres lid til forbruget.

Gylle over Europa

Forbrug? Egentlig er der ikke grund til at bruge mere end vi har brug for. Men for mange er det også et spørgsmål om at have pengene.

Regeringen har lanceret en reform på førtidspensionsområdet. Der er et indlysende behov, men hvorfor tage penge fra folk, der har brug for dem? Og som vil forbruge hver en krone. Det er klart et af de bedste steder at stimulere både mennesker og samfundsøkonomi.

Frederiksen og Hækkerup gjorde et stort nummer ud af, at de – næsten mirakuløst – ved at tage pengene fra nogle førtidspensionister, har skaffet 1,4 milliarder kroner, der kan bruges over de næste otte år i landets 98 kommuner.

EU har større tal på banen. Den europæiske stabilitetsmekanisme (EMS) har givet lånegarantier på 3.700 milliarder kroner. Der arbejdes nu på at skaffe 2.000 milliarder mere. Formålet er at dække Grækenland, Irland, Spanien og Portugal af.

Bankerne har mange penge i klemme, og markederne har behov for nogle signaler om en risikofri økonomi, garanteret af staterne.

Den Europæiske Centralbank har nu i alt afsat 7.500 milliarder kroner. Som bankerne kan låne næsten gratis til deres forretninger.

Herhjemme er vi oppe på bankpakke 5. Det statslige oprydningsselskab Finansiel Stabilitet kan bruge 15 milliarder kroner til at overtage erhvervsejendomme, som kan lette bankernes tab.

En del af virksomhederne er landbrug. Det er planen, at de opkøbte ejendomme skal sælges videre til velkørende storbønder.

Herudover afsættes 15 milliarder kroner til eksportlån og som Ole Sohn sagde det: »Vi har fundet 20 milliarder kroner mere til eksportgarantier, så vi får mere vækst. Så den gryende optimisme i erhvervslivet også kan smitte af.«

Ja – det er næsten forår. Næsen har registreret det. Gyllen bliver spredt over land. I år er det finansiel gylle.

-sam