Russiske tropper befrier for 60 år siden koncentrationslejren Auschwitz i Polen.
Auschwitz er gået over i historien som navnet på en tysk koncentrationslejr i det sydvestlige Polen. Den bliver oprettet i 1940 og året efter omdannet til en speciallejr for likvidering af jøder med sigte på »jødespørgsmålets endelige løsning«, som det besluttes i det tyske Reichssicherheitsamt (SD og SS) i sommeren og efteråret 1941.
Stillet overfor opgaven at aflive og tilintetgøre flere millioner mennesker af forskellig højde, vægt, alder, fysisk kondition og adfærdsmønster, udvikler lejrledelsen i Auschwitz en teknik baseret på anvendelsen af Cyclon B-gas – et blåsyrepræparat, der findes i store mængder til udryddelse af skadedyr.
Gasning af mennesker bliver første gang foretaget i foråret 1941 på sovjetiske fanger og viser sig hurtigt at være tidligere henrettelsesmetoder overlegen. Likvidering med maskingeværild, som SS’ særkommandoer i stor stil har foretaget bag den tyske hærs linier, efterhånden som den trænger dybere ind i Sovjetunionen fra sommeren 1941, har indtil da været almindelig ved massehenrettelser af civile.
Men ofrenes panik og den enorme blodafgivelse har tæret stærkt på moralen blandt de tyske kompagnier, og flere selvmord bliver rapporteret. Kombinationen af gaskamre og krematorier, som den bliver udviklet i Auschwitz, løser dette problem og gør samtidig lejren til skueplads for det mest omfattende barbari fra den nyere tids historie.
I alt cirka tre millioner mennesker – de fleste jøder fra ÿsteuropa, men også en række sigøjnere og russere – bliver tilintetgjort i Auschwitz i løbet af årene 1941-44.
I dag er Auschwitz museum til minde om de mange ofre i nazisternes dødslejr.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278