19 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Oldtidens hooligans sætter Konstantinopel i brand - 13. januar 532

Oldtidens hooligans sætter Konstantinopel i brand - 13. januar 532

Fredag, 13. januar, 2012, 11:48:06

 

Et væddeløb bliver starten på et oprør mod den romerske kejser JustinianI. Opstanden kommer til at vare en uge og koster 30.000 mennesker livet.

Den 13. januar år 532 syder det romerske kejserriges hovedstad Konstantinopel (i dag Istanbul) af anspændt stemning. På denne dag afholdes et stort væddeløb for hestevogne – en begivenhed der skal vise sig at blive politisk sprængfarlig og koste titusindvis af menneskeliv.

Kejserdømmet er i krise, skatterne er høje, krigen mod perserne går dårligt og religiøse konflikter blusser op med jævne mellemrum.

Politiske partier er forbudte, i stedet samler folks engagement sig omkring sportsbegivenheder, især væddeløb. De forskellige hold har hver deres fanklubber, kaldet »demes«, der støtter op om deres favoritter med en energi, som får vore dages fodbold-hooligans til at se helt fredsommelige ud.

Især de klubber, der støtter op om de »blå« og »grønne«, er meget aktive og har igennem årene fået karakter af deciderede politiske bevægelser. Kejser Justinian I er selv tilhænger af de »blå«.

I januar 532 er stemningen på kogepunktet, efter at kampe mellem de blå og grønne »demes« har resulteret i flere mord, og kejseren efterfølgende har beordret dødsdomme over uromagerne.

Den 13. januar stimler titusindvis af tilhængere sammen ved den store væddeløbsbane Hippodromen for at overvære en stort anlagt dyst, som kejser Justinian håber kan aflede folkets opmærksomhed, men det får den stik modsatte virkning.

I løbet af dagen får den politiske utilfredshed fuldstændigt overtaget på tilskuerpladserne, og de sædvanlige tilråb mod de blå og grønne bliver gradvist forenet og vendt imod kejseren selv.

Da det sidste løb slutter strømmer tilskuerne ud i gaderne og begynder et regulært oprør, som hurtigt breder sig til hele byen, og i løbet af de kommende dage kommer mere end halvdelen af byen til at stå i flammer efter utallige påsatte brænde.

En række senatorer, der er i opposition til kejser Justinian, benytter situationen til at gøre åbent oprør og planlægger at udråbe den forrige kejsers nevø Hypatius som ny kejser over Romerriget.

Kun i sidste øjeblik lykkes det kejser Justitian at vinde støtten tilbage fra de »blå« og han knuser derpå oprøret med hård hånd ved hjælp af sin livgarde. Ødelæggelserne i Konstantinopel er voldsomme, næsten halvdelen af storbyens huse har været i brand, talrige paladser og kirker er blevet raseret, og næsten 30.000 mennesker er blevet dræbt i løbet af den uge, opstanden har varet.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


13. jan. 2012 - 11:48   03. sep. 2012 - 10:59

Historie