Efter 12 års konstruktion og endnu længere research kan kong Frederik IX indvie Jens Olsens Verdensur på Københavns Rådhus.

Den 15. december 1955 finder en højtidelig ceremoni sted på Københavns Rådhus. En skare af mennesker er mødt frem for at overvære kong Frederik IX sætte gang i verdens mest komplicerede urværk, kendt som Jens Olsens Verdensur.

Ceremonien er kulminationen på et gigantisk ingeniørprojekt, der har været undervejs i 50 år, har kostet millioner af arbejdstimer og oven i købet overlevet designeren selv med mere end 10 år.

Jens Olsen, der oprindeligt har arbejdet som låsesmed og instrumentbygger, har omkring århundredeskiftet slået sig på urmagerfaget, efter under sine rejser at have set en række pragtfulde urværker i Tyskland.

Interessen for ure har Jens Olsen blandt andet fra sin interesse for astronomi, som kræver ekstremt præcis måling af tid, og han har i 1906 været med til at stifte det Danske Astronomiske Selskab.

Hans drøm er at skabe et ekstremt kompliceret urværk, der vil overstråle alle andre i såvel præcision som håndværk. Tiden frem til 1928 går med at måle og indsamle præcise data på himmellegemernes bevægelser under ledelse af den dansksvenske professor Svante Elis Strömgren, og derefter beregne den korrekte gearing af de mange tusinde tandhjul. I 1936 ligger tegningerne til uret klar og Jens Olsen, der på det tidspunkt er 64 år gammel, begynder at søge penge til projektet.

Først i 1943 kan konstruktionen gå i gang, og arbejdet kommer til at vare mere end ét årti. Jens Olsen selv dør i 1945 og når aldrig at se værket bare halv fuldført. Ledelsen af arbejdet går videre til Otto Mortensen, som kan fuldføre værket og opstille det i et skab af mahogni og glas på Københavns Rådhus i 1955.

I sidste ende kommer uret til at bestå af ikke færre end 15.448 håndlavede dele fordelt på 11 forskellige urværker, der kan vise alt fra tid og kalender over planeternes bevægelser til beregning af sol- og måneformørkelser.

Det hurtigste af urets mange tandhjul gennemfører en omdrejning hvert 10. sekund, mens det langsomste kun roterer én gang hvert 25.753. år.

Da kong Frederik og Jens Olsens barnebarn Birgit Olsen den 15. december 1955 starter Jens Olsens Verdensur, er værket det mest præcise mekaniske ur i verden, men trods sin avancerede mekanik, er mesterværket allerede forældet som avanceret tidsmåler. Tidligere samme år er verdens første anvendelige atom-ur blevet præsenteret i Storbritannien med en præcision, der langt overgår, hvad et mekanisk ur nogensinde kan præstere, og det endda uden at blive trukket op hver uge.

Jens Olsens Verdensur regnes dog stadig som et mesterværk af urmagerhåndværk og mekanik og er en populær turistattraktion.