For første gang i historien lykkes et slaveopgør med nederlag for magthaverne og udråbelsen af den franske koloni Saint Dominigue til den frie nation Haiti.
I de tidlige morgentimer den 18. november 1803 marcherer hundredvis af oprørssoldater frem til et stormløb imod fæstningen Vertières i den franske koloni Saint Dominigue.
Det bliver det sidste og afgørende slag i verdenshistoriens eneste succesfulde slaveoprør i stor skala: Den revolution, der forvandler Saint Dominique fra en fransk koloni baseret på slavearbejde til en fri republik under navnet Haiti.
Revolutionen er for alvor begyndt i foråret 1791 med et voldsomt oprør blandt Saint Dominigues slaver, der udgør næsten 90 procent af befolkningen. Plantageejerne, der længe har levet i frygt for et sådant oprør svarer hårdt igen med et stort arsenal af våben, men oprøret breder sig, og slaverne kommer snart til at kontrollere store dele af øen.
Oprøret er til dels inspireret af den revolution, der har været i gang i Frankrig siden 1789, men der kommer ingen hjælp til de frihedshungrende slaver fra dén kant. For det krigshærgede Frankrig er kolonien Saint Dominigue alt for værdifuld. Øen producerer næsten halvdelen af al verdens sukker og bringer store indtægter til den franske stat.
Trods den massive modstand fra kolonimagten fortsætter de nu frie slaver deres fremgang, og i 1801 proklamerer oprørernes største general, Toussaint L'Ouverture, en ny forfatning, der skal bane vejen for at løsrive Saint Dominigue fra det franske overherredømme.
På det tidspunkt har Napoleon Bonaparte gjort sig selv til militær diktator i Frankrig og hans svar bliver at sende et ekspeditionskorps på flere tusind mand til kolonien for én gang for alle at slå oprøret ned.
Til at begynde med har de franske soldater held til at sikre nogenlunde ro og orden med lige dele undertrykkelse og gyldne løfter om frihed, men i oktober 1802 bryder oprøret for alvor løs igen, og denne gang kan udviklingen ikke stoppes. Kampen mod de franske soldater, der er under ledelse af den brutale general Rochambeau, bliver lang og blodig, men i november 1803 er resterne af de franske kolonitropper trængt tilbage til Vertières.
Stormløbet den 18. november bliver genstand for mange fortællinger om heltemod, men i realiteten er det et grusomt blodbad, der varer meget længere, end det havde behøvet. Rochambeau lider nederlag og får af oprørerne ti dage til at flygte med resterne af sit korps. Revolutionen har sejret, og den 1. januar 1804 kan general Jean Jacques Dessalines udråbe den frie republik Haiti.
For første gang i verdenshistorien er et slaveoprør lykkedes med ikke blot at vinde friheden for et stort antal slaver og oven i købet befriet et helt land fra koloniherredømme. Haiti bliver den første latinamerikanske koloni til at vinde sin frihed og den første tidligere koloni under ledelse af tidligere slaver.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278