Den 8. november 2002 vedtager FN’s Sikkerheds­råd en resolution, der skal blive skæbnesvanger for millioner af mennesker og kaste Mellemøsten ud i endnu en blodig krig.

Siden terrorangrebene i New York og Washington den 11. september 2001 har USA under præsident Geor­ge W. Bush optrappet sine aggressioner imod Irak, som ud over at lide under voldsomme økonomiske sanktioner siden krigen 1990-91 også har været udsat for gentagne bombekampagner begyndt under Bush’s forgænger Bill Clinton.

Den aggressive amerikanske retorik går især på Iraks påståede brud på tidligere FN-resolutioner, der forpligter Irak til at nedruste alle langtrækkende missiler i sit forsvar og destruere alle lagre af såkaldte »masseødelæggelsesvåben«, primært kemiske og biologiske våben.

I månederne op til Sikkerhedsrådets resolution har USA ført en omfattende international kampagne for at vinde støtte til en militær aktion imod Irak. Her bliver der især slået på den påståede produktion af masseødelæggelsesvåben, som angiveligt skulle foregå i hemmelighed i Irak, men også den irakiske regerings påståede støtte til forskellige terrororganisationer.

USA’s tætteste allierede,, blandt andre Storbritannien og Danmark, deltager aktivt i at sprede propagandaen, mens andre lande som Frankrig er mere skeptiske. Det lykkes dog USA at få enstemmig opbakning i FN’s Sikkerhedsråd, der den 8. november vedtager resolution 1441. Den pålægger Irak omgående at tillade FN-inspektører adgang til landet for at kontrollere, at tidligere resolutioner om Irakisk nedrustning bliver overholdt.

Resolutionen truer Irak med »alvorlige konsekvenser«, hvis ikke resolutionen efterleves, men alle underskrivende parter, selv USA’s egen FN-ambassadør, fastholder, at resolutionen ikke automatisk giver USA eller deres allierede ret til at angribe Irak uden yderligere vedtagelser i FN.

Den 13. november accepterer Irak uden forbehold resolutionen og begynder at forberede dokumentation til våbeninspektørerne. Inspektionen begynder derefter sit arbejde under ledelse af svenskeren Hans Blix.

I mellemtiden fortsætter USA sin kampagne for at samle opbakning bag en krig imod Irak på trods af inspektørernes gentagne opfordringer til at lade dem arbejde i fred.

Den 7. marts 2003 kommer inspektørernes foreløbige rapport. Den slår fast, at man ikke har fundet tegn på brud på resolutionen, men at man har destrueret nogle få gamle lagre af våben. Hans Blix opfordrer til, at inspektionen fortsættes, men på det tidspunkt er USA allerede ved at afslutte sine forberedelser til krig.

Bush har ikke kunnet få FN Sikkerhedsrådets opbakning til sin krig, og den amerikanske regerings holdning er nu pludseligt, at Resolution 1441 automatisk giver mulighed for at indlede en invasion af Irak, på trods af de tidligere garantier og det faktum, at Irak faktisk ikke har brudt resolutionen.

Den 19. marts begynder »De Villiges Koalition«, med blandt andet dansk deltagelse, invasionen. Det starter et blodbad og en besættelse, der snart kan fejre ni års jubilæum.

I 2006 udkommer to store rapporter , hvoraf den ene er bestilt af den amerikanske regering. De slår én gang for alle fast, at USA’s påstande om Iraks lagre af masseødelæggelsesvåben var løgn, og at Irak ikke afgørende brød FN’s resolutioner. Hverken Bush eller andre af de ansvarlige for den ulovlige krig er siden blevet stillet til ansvar.