War On Drugs har fungeret som USA’s undskyldning for en inhuman politik med tragiske skæbner verden over.

Den 14. oktober 1982 erklærer USA’s præsident Ronald Reagan krig mod stoffer, »War On Drugs« – en global kampagne mod produktion, salg og forbrug af ulovlige narkotiske stoffer. I de kommende årtier, frem til i dag, har det kostet titusindvis af menneskeliv og sendt millioner af mennesker i fængsel.

Udtrykket War On Drugs er eksempel på en populær propaganda-strategi i USA’s statsadministration efter Anden Verdenskrig. Ved at erklære »krig« mod et samfundsproblem, mener  myndighederne, at de kan bruge midler, der normalt er moralsk forkerte eller ulovlige.

War On Drugs får stor betydning for USA, både inden- og udenrigspolitisk. Den  medfører den nye nul-tolerance overfor narkoforbrydelser. Antallet af indsatte i statsfængslerne vokser med raketfart, og over én procent af den voksne befolkning sidder i fængsel i 2008.

Langt de fleste af kampagnens midler går til at retsforfølge folk, næsten intet går til behandling af stofmisbrugere. Det går mest ud over fattige sorte, for politiet går først og fremmest efter de små fisk og almindelige stofmisbrugere. Samtidig vokser den organiserede kriminalitet voldsomt og fører til blodige opgør med politiet og rivaliserende bander.

Det minder om 1920’ernes forbudstid, hvor en tilføjelse til forfatningen forbød alkohol, der gav perfekte vilkår for mafiaen. Internationalt får Reagans politik endnu værre følger: Helt op til i dag bruger USA  War on Drug til at retfærdiggøre sit militære engagement i verden.

Det er tydeligst i Latinamerika, hvor kampen mod narkoproduktion er en del af alibiet for USA’s støtte til Colombias krig mod befrielsesbevægelse FARC, angrebet på Panama og adskillige andre eksempler.

På alle niveauer rammer  War On Drugs især uskyldige. Den mindste klump hash medfører ofte lange fængselsstraffe. Adskillige mennesker, der i årene er blevet dræbt af politiet under »narko-raids«, har været uskyldige.

Også i udlandet rammer det mest uskyldige. I 2001 bliver et lille civilt fly skudt ned over Peru, fordi USA’s efterretningstjeneste mistænker det for at være en narkotransport. Personerne, der omkommer i flyet, er en kristen missionær med sin familie.

Hvilken virkning har The War On Drugs så haft? Der findes ingen præcise opgørelser over antallet af misbrugere i USA, men intet peger på, at tallet er gået ned. I Canada, som har bedre registrering og en lignende politik på området, er andelen af befolkningen, der har prøvet ulovlige stoffer, steget fra 28 procent i 1994 til 45 procent i 2004.

War On Drugs har  fungeret som USA’s undskyldning for en inhuman politik med tragiske skæbner verden over, og har ført til at en fjerdedel af alle indsatte i fængsler i hele verden er amerikanere.