I dag er den gregorianske kalender udbredt over hele kloden, selv om der mange steder bruges andre årstal end de 2011, der stammer fra den kristne tradition.

Den 4. oktober 1582 træder et paveligt dekret i kraft i en række katolske lande i Europa, som gør den følgende dag til den 15. oktober og dermed indfører den Gregorianske Kalender, som den dag i dag bruges over det meste af verden.

Igennem århundreder har den katolske kirke brugt den såkaldte »julianske« kalender, opkaldt efter Julius Cæsar, som kirken har arvet fra det forgangne Romerrige, hvilket er grunden til, at årets måneder i dag har latinske navne.

Systemet er imidlertid ikke uden problemer. For det første fastsættes tidspunktet for mange af de store kristne højtider efter påsken, som efter jødisk tradition bestemmes af månens bevægelser, som ikke passer med solåret.

Desuden er den julianske kalender med sin faste skuddag hvert fjerde år ikke særligt præcis. I århundredernes løb er kalenderen løbet fra solåret, så forårssolhverv, der normalt skal falde den 21. marts, falder mere end 10 dage skævt.

For at løse problemet én gang for alle udsteder pave Gregor XIII den 24. februar en såkaldt »bulle« (et dekret), der etablerer en ny kalender, der er udarbejdet af den italienske videnskabsmand Aloysius Lilius.

Lilius' system er i virkeligheden ganske simpelt: Han beholder den julianske kalenders opdeling af månederne, men indfører den simple regel, at alle årstal, der er deleligt med tallet 100, ikke skal være skudår på 366 dage, men normale år med mindre årstallet også er deleligt med 400. Denne regel er grunden til, at år 2000 var et skudår, mens år 1900 ikke var. Dermed bliver et år på i gennemsnit 365,2425 dage, meget tæt på de 365,2424 dage som går mellem to forårsjævndøgn.

Den simple løsning sikrer en præcis kalender årtusinder ud i fremtiden, uden at lave om på særligt meget.

For at få kalenderen til at passe med årstiderne er det dog nødvendigt at lave en lille forskydning: Datoen den 4. oktober 1582 bliver derfor efterfulgt af 15. oktober uden at tælle de ti dage imellem.

Den gregorianske kalender bliver til at begynde med kun indført i stærkt katolsk dominerede områder såsom Spanien, Italien, Polen og Portugal, samt deres kolonier. I de protestantiske lande, er man til at begynde med mere end skeptisk overfor den nye tidsregning, og det tager mange hundrede år før den mere praktiske gregorianske kalender får universel udbredelse.

Oktoberrevolutionen i Rusland 1917 fandt faktisk sted i november efter vores kalender, fordi Rusland på det tidspunkt brugte den julianske kalender og derfor var mere end 14 dage bagud.

I dag er den gregorianske kalender udbredt over hele kloden og bruges i så godt som alle lande, selv om der mange steder bruges andre årstal end de 2011, der stammer fra den kristne tradition.