Nogle historikere hævder, at hvis perserne havde vundet slaget ved Salamis, ville den såkaldte »europæiske civilisation« være blevet kvalt i fødslen.

Den 29. september år 480 før vor tidsregning sejler en enorm flåde af galejer ind i det smalle stræde ved den græske ø Salamis.

Det efterfølgende slag er sidenhen blevet beskrevet som et af de mest afgørende i verdenshistorien og markerer vendepunktet i årtiers krig mellem det store persiske imperium og en alliance af græske bystater.

De sidste 20 år har de græske stater været udsat for persiske invasioner, der stort set har trængt den græske indflydelse tilbage til halvøen Peloponnes. I 480 drager den persiske kong Xerxes i felten med den hidtil største invasionsstyrke. I starten af august vinder hæren en dyrt købt sejr ved passet Thermopylæ over en langt mindre græsk styrke.

Trods svære tab er den persiske hær ikke til at standse. Den græske general Themistokles, der repræsenterer bystaten Athen, planlægger dog et sidste forsøg på at slå den persiske flåde inden hæren kan nå Peloponnes.

Den græske flåde placerer sig i det smalle stræde mellem fastlandet og øen Salamis og afventer det persiske angreb.

Den 29. september mødes de to flåder i slag, og trods den voldsomme persiske overmagt har Themistokles valgt kamppladsen godt. Trængt sammen i det smalle stræde kommer det store antal persiske skibe til at være et problem, og det lykkes i løbet af slaget grækerne at sænke, brænde eller erobre mindst 200 skibe, mens deres egne tab højst er 40.

Det voldsomme nederlag får kong Xerxes til at miste modet. Han efterlader sin øverste general Mardonius med en mindre styrke og vender selv hjem til Persien. Mardonius' styrke bliver næsten totalt udslettet ved Platæa det følgende år. Persernes invasion er knust, og grækerne bruger de følgende år på at vinde de tabte provinser i Lilleasien tilbage.

Mange historikere har sidenhen givet slaget ved Salamis en nærmest legendarisk betydning. Nogle hævder endda, at hvis perserne havde vundet slaget og erobret Peloponnes, ville den såkaldte »europæiske civilisation« være blevet kvalt i fødslen, og verdenshistorien ville have fået en helt anden gang.

Det er nok at overdrive, faktisk var perserne, i modsætning til grækerne, ikke kendt for at ødelægge erobrede folks kultur. Der er dog ingen tvivl om, at sejren over Persien gjorde det græske forbund til en stormagt, som fik stor indflydelse på verden omkring sig og på senere imperier, ikke mindst Romerriget.

Den måske vigtigste følge af den græske sejr er imidlertid, at den inspirerede en græker ved navn Herodot, der oplevede krigen som lille dreng, til at nedskrive historien om krigen, og hans bog »Historia« (græsk for "undersøgelse") regnes i dag som starten på historiefaget.