Takket være Janssen og hans efterfølgere i videnskabens tjeneste ved vi i dag, at vi alle er skabt af stjernestøv smedet sammen i midten af en fjern stjerne i en fjern, fjern fortid.

Den 18. august 1868 indtræder en total solformørkelse i et bælte gennem Sydøstasien og det centrale Indien.

Astronomer fra hele verden er forsamlet for at foretage beregninger og observationer. I blandt dem er franskmanden Pierre Jules César Janssen, der netop er ved at gøre en revolutionerende opdagelse.

Janssen er på dette tidspunkt allerede en respekteret astronom, der har rejst vidt omkring i verden for at foretage målinger og optegnelser og blandt andet har været med til at kortlægge jordens magnetiske poler.

For Janssen er solformørkelsen en fantastisk chance til at foretage målinger af Solens atmosfære, når den er næsten helt dækket af månens skygge.

På dette tidspunkt er videnskaben ikke klar over, hvor Solens energi stammer fra, og selve ideen om, at alt stof består af atomer er stadig kun lige ved at blive udviklet som videnskabelig teori.

Janssen er meget interesseret i at finde ud af, om Solens atmosfære indeholder ilt, da det er forudsætningen for, at det brint som Solen mest består af, kan brænde.

Da solformørkelsen indtræffer befinder Janssen sig i i Guntur i staten Andhra Pradesh i Indien, og her har han opstillet et instrument kaldet et spektroskop, som præcist kan opdele strålingen fra Solen i de forskellige bølgelængder, det består af, hvilket kan give oplysninger om hvilke grundstoffer Solen består af.

Da Janssen ser resultatet af målingen får han sig imidlertid en overraskelse. I modsætning til den ilt, han havde regnet med at se spor af, optræder der en tydelig linje af gult lys på bølgelængden 587,5 nm.

Problemet er, at videnskaben ikke kender til noget grundstof på Jorden der giver den bølgelængde. Janssen konkluderer, helt korrekt, at der må være tale om et hidtil ukendt grundstof, men til at begynde med bliver han bare til grin blandt sine kollegaer.

Først da den engelske astronom Joseph Norman Lockyer den 20. november samme år gentager Janssens eksperiment og får præcis det samme resultat må videnskaben bøje sig for fakta.

Det nye grundstof får navnet Helium efter det græske navn for Solen, Helios, og det viser sig snart, at helium faktisk også findes i små mængder på Jorden.

Med Janssen og Lockyers opdagelse er vejen banet for en større forståelse af den måde stjerner, og dermed også vores Sol, er opbygget på.

Den gas de består af brænder slet ikke, men afgiver energi gennem en såkaldt fusionsproces, hvor mindre og lettere atomer (såsom brint) smelter sammen til større og tungere (som helium) og i sidste ende skaber alle de grundstoffer som hele universet, inklusive du og jeg, er opbygget af.

Takket være Janssen, Lockyer og deres efterfølgere i videnskabens tjeneste ved vi i dag, at vi alle er skabt af stjernestøv smedet sammen i midten af en fjern stjerne i en fjern, fjern fortid.