I 1918 leder Freud et retsligt opgør mod de læger, der under krigen har brugt tortur til at tvinge soldater med granatchok tilbage til krigen.
Den 6. maj 1856 fødes psykoanalysens fader Sigmund Freud i Freiburg, Østrig-Ungarn.
Som søn af en ikke-religiøs tysktalende jøde oplever Freud tidligt racismen i det østrig-ungarske kejserrige, da det tjekkiske flertal starter en forfølgelse af de tyske jøder.
Ungdommens barske oplevelser skaber ambitioner om at udrette noget stort for menneskeheden hos den unge Freud. Han studerer medicin med speciale i neurologi på universitetet i Wien, men fatter hurtigt interesse for det krydsfelt mellem naturvidenskab og filosofi som den menneskelige psyke udgør.
Fra 1880’erne bliver Sigmund Freud stærkt optaget af franske forsøg med brug af hypnose som behandling af »hysteri« og andre sindslidelser. Sammen med kollegaen Josef Breuer udgiver Freud i 1895 værket »Studier i hysteri«, hvor de præsenterede »den karthasiske metode«, hvor den sindslidende skal tage et opgør med sin fortid som behandling.
Det er dog først med værket »Drømmetydning« (1900), at Freud kan præsentere den fuldt udviklede teori om psykoanalysen, med dens forestillinger om jeg'et som midtpunkt i kampen mellem overjeg'et og drifterne.
Freuds teorier bliver fra starten angrebet voldsomt både af hans kolleger og i den brede offentlighed. Det endelige gennembrud for psykoanalysen kommer først i forbindelse med Første Verdenkrig (1914-18), hvor tusindvis af soldater bryder sammen med »granatchok«, en lidelse som Freud forklarer som et resultat af modsætninger mellem menneskets overlevelsesinstinkt og overjeg'ets pligtfølelse.
I 1918 leder Freud et retsligt opgør mod de læger, der under krigen har brugt tortur til at tvinge soldater med granatchok tilbage til krigen. Herefter går psykoanalysen sin sejrsgang verden over, men med nazismens fremmarch forbydes psykoanalyse først i Tyskland i 1933 og senere i Østrig 1938 efter indlemmelsen i Stortyskland.
I sensommeren 1938 flygter en kræftsyg og svækket Freud til London. Han dør den 23. september samme år. Da har han dog allerede skrevet sig ind i historien som én af de helt store brobyggere mellem videnskab og filosofi.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278