I løbet af få dage bliver flere end 40.000 mennesker myrdet i Shanghai alene, og det samme gentager sig flere andre steder i Kina.

Den 12. april 1927 slår nationalistiske tropper hårdt ned på medlemmer af kommunistpartiet i den kinesiske storby Shanghai. Det bliver starten på en periode med blodige udrensninger for at fjerne kommunisterne fra indflydelse på Kinas fremtid, og det regnes som startskuddet til den borgerkrig, der kommer til at præge de kommende to årtier.

Siden sin dannelse i 1921 har Kinas kommunistparti gået forrest i kampen for at gøre op med de lokale krigsherrer og kriminelle organisationer, der har styret store dele af Kina siden kejserdømmets sammenbrud i 1911.

Kommunisterne har fra starten været tætte allierede med det magtfulde nationalistiske parti Kuomintang, som besidder den største militære slagkraft, og mange kommunister arbejder aktivt i Kuomintang.

Efter grundlæggeren Sun Yat-sens død i 1925 er Kuomintang internt splittet imellem højrefløjen, ledet af general Chiang Kai-shek, og venstrefløjen ledet af den nationalistiske regerings formand Wang Jingwei.

I mellemtiden oplever kommunisterne stor fremgang og succes, og den 3. marts 1927 oplever de deres hidtil største triumf, da det lykkes en organiseret arbejderopstand at tage magten over storbyen Shanghai fra krigsherrerne og de lokale kriminelle bander.

Kuomintangs højrefløj og deres allierede blandt de vestlige stormagter er stærkt bekymrede over kommunisternes fremgang, ikke mindst fordi Shanghai er et internationalt handelscentrum, hvor stormagterne kontrollerer særlige »frihandels-zoner«. Under ledelse af general Chiang planlægges det at udrense kommunisterne i Shanghai og én gang for alle sætte »de røde« udenfor indflydelse på Kinas fremtid.

Den 12. april begynder aktionen med angreb på demonstrerende arbejdere, arrestationer og vilkårlige henrettelser af fagforeningsledere eller folk, der mistænkes for at nære kommunistiske sympatier.

Det meste af arbejdet udføres af Kuomintangs militær, men også de magtfulde bander, der netop er blevet sat fra magten deltager. I løbet af få dage bliver flere end 40.000 mennesker myrdet i Shanghai alene, og det samme gentager sig flere andre steder i Kina.

Kommunisterne er med ét slag blevet presset i defensiven og ligger nu i åben krig mod Kuomintang. Det bliver starten på 22 års konstant krigstilstand i Kina, en kamp som både kommer til at stå mellem kommunisterne, der fra 1943 ledes af Mao Tse-tung, og Chiang Kai-sheks Kuomintang, men også imod invasion fra Japan.

Krigen kommer til at koste mange millioner af kinesere livet, inden kommunisterne endegyldigt sejrer i 1949-52. Kuomintang beholder kun Taiwan, som stadig den dag i dag er adskilt fra resten af Kina.