Naturligt nok vækker ideen om neutronbomben voldsomme folkelige protester, da projektet for alvor begynder at blive realiseret i slutningen af 1970’erne.

Den 7. april 1978 beslutter den amerikanske præsident Jimmy Carter at afbryde USA's neutronbombe-projekt. Beslutningen kommer efter massive protester imod våbenprogrammet i USA og især i Europa, hvor de nye atomraketter skal opstilles.

Ideen bag neutronbomben er faktisk ikke en nyhed i 1970’erne. Konceptet er udviklet allerede i slutningen af 1950’erne, og igennem mange år har Frankrig været førende indenfor udviklingen – og bliver da også den første stormagt til at teste en operationel neutronbombe i 1980.

Ideen bag neutronbomben er at ramme fjendtligt personel, der ellers vil være beskyttet imod almindelige atomvåbens sprængkraft og radioaktive nedfald. Dette gøres gennem en kombination af fisions- og fusionsprocesser, designet til at afgive en meget stor del af sin energi i form af frigivne neutroner.

I praksis giver det en relativt lille eksplosion, der »kun« er lidt kraftigere end Hiroshima-bomben, til gengæld for en dødbringende neutronstråling. Det store problem er, at for at være sikker på at dræbe godt beskyttede fjendtlige tropper indenfor en lille radius af sprængningen er det nødvendigt at »overdosere« strålingen, som derpå vil dræbe eller invalidere langt flere ubeskyttede civile over et langt større område.

Resultatet er en bombe, der dræber næsten alt levende men kun skaber relativt lidt ødelæggelse – hvilket også er med til at give bomben øgenavnet »det perfekte kapitalistiske våben«, som dræber alt levende men lader fast ejendom stå uskadt tilbage.

Naturligt nok vækker ideen om neutronbomben voldsomme folkelige protester, da projektet for alvor begynder at blive realiseret i slutningen af 1970’erne. Særligt voldsomme er protesterne i de vesteuropæiske lande, hvor raketterne skal opstilles.

Det politiske pres på USA's Carter-regering bliver så voldsomt, at præsidenten selv giver ordre til at standse udviklingen at neutronvåben den 7. april 1978.

Allerede i 1981 bliver projektet dog genoplivet af Carters efterfølger, Ronald Reagan, trods de folkelige protester, og USA bliver det eneste land i verden til at seriefremstille neutronvåben.

I praksis viser det sig meget vanskeligt at opretholde et arsenal af neutronbomber, fordi et af de vigtige radioaktive komponenter henfalder i løbet af få år og gør våbnet ustabilt eller helt ubrugeligt.

Den sidste amerikanske neutronbombe bliver demonteret i 2003.