Den tyske studenterleder og marxist Rudi Dutschke overlever et skudattentat, men bliver hjerneskadet.

Rudi Dutschke

Den 11. marts 1968 bliver den tyske studenterleder og marxistiske teoretiker Rudi Dutschke skudt ned på åben gade i Berlin.

Mordforsøget på Dutschke er den foreløbige kulmination på måneders had-kampagne, som den borgerlige presse i Tyskland har ført imod studenterbevægelsen og Dutschke i særdeleshed.

Det gryende ungdomsoprør er godt undervejs i Europa, og Dutschke har på kort tid opnået status som én af dets fremmeste tænkere, og det har gjort ham til et naturligt mål for de reaktionære kræfter.

Dutschkes attentatmand, den 27-årige højreradikale Josef Bachmann, har aldrig selv mødt Dutschke, men er blevet opildnet af mediernes omtale af »kommunist-spionen« Dutschke og har fundet hans adresse gennem det offentlige register.

Den 11. marts møder Bachmann Dutschke på gaden udenfor hans lejlighed og affyrer tre skud, hvoraf det ene træffer Dutschke direkte i hovedet.

På mirakuløs vis overlever Dutschke attentatet med svær hjerneskade, som blandt andet gør ham ude af stand til at tale.

Bachmann bliver anholdt efter en dramatisk ildkamp med politiet og bliver idømt syv års fængsel – han begår selvmord i sin celle i 1970.

Dutschke bliver i første omgang optaget på universitetet i Cambridge og flytter til England, hvor han håber at færdiggøre sin uddannelse og komme sig over hjerneskaden.

I 1971 smider den højreorienterede regering under Edward Heath ham imidlertid ud af landet på grund af hans politiske virke.

Dutschke flytter derefter til Danmark, hvor han får en stilling på Århus Universitet. Desværre kommer han sig aldrig helt over eftervirkningerne af attentatet, og juleaftensdag 1979 drukner han i sit badekar under et epileptisk anfald.