Revolutionen starter som et koordineret oprør over hele øen og eskalerer hurtigt til en reel krig imod kolonimagten.

Den 24. februar 1895 begynder en koordineret folkelig opstand over hele Cuba. Den caribiske ø er i gang med den sidste og afgørende del af sin frihedskamp mod det spanske kolonistyre, en kamp der desværre i sidste øjeblik bliver forpurret af kontinentets stærke mand: USA.

Det sidste store oprør imod kolonistyret varede over ti år og blev endeligt slået ned i 1878. I de mellemliggende år har det cubanske samfund imidlertid udviklet sig enormt. Afskaffelsen af slaveriet og et langt større antal besiddelsesløse landarbejdere har givet grobund for en fagbevægelse, der gradvist vokser sig stærkere.

I 1892 dannes »Cubas Revolutionære Parti« i eksil med den karismatiske professor, filosof og poet Jose Martí som leder. Martí er fortaler for en folkelig revolution på tværs af raceskel og for et samlet, uafhængigt Cuba med lige muligheder for alle.

Revolutionen starter som et koordineret oprør over hele øen den 24. februar 1895 og eskalerer hurtigt til en reel krig imod kolonimagten. Martí selv bliver desværre dræbt i kamp allerede den 19. maj, men revolutionen fortsætter sin fremgang indtil 1898.

På det tidspunkt er den store nabo mod nord, USA, blevet alvorligt bekymret. USA har gennem de seneste årtier investeret millioner af dollars på Cuba og har længe ønsket at annektere øen og dens rigdomme.

Et angreb på et amerikansk slagskib i Havannas havn den 15. februar 1898 bliver den direkte anledning til, at USA i april går i åben krig mod Spanien og invaderer Cuba med et ekspeditionskorps under ledelse af den senere præsident Theodore Roosevelt. I løbet af sommeren knuser Roosevelts »rough riders« både de tilbageværende kolonitropper og den folkelige revolution.

Frem til 1902 regerer USA i praksis Cuba, indtil der bliver udformet en forfatning, der giver USA »ret« til at intervenere i cubanske forhold. Det er en del af baggrunden for, at USA den dag i dag kæmper så indædt for at genvinde kontrollen med det uafhængige Cuba. Den dag i dag holder USA som bekendt stadig et lille stykke land ved Guantanamo-Bugten besat.