Krigen bliver kort, men ekstremt blodig, og da den kinesiske hær trækker sig tilbage er så mange som 50.000 soldater på begge sider og mindst 100.000 civile vietnamesere blevet dræbt.

Den 17. februar 1979 invaderer den kinesiske hær republikken Vietnam fra nord.

Dermed står Vietnam endnu engang isoleret i kamp mod en overlegen modstander. Konflikten bliver kort men blodig.

Efter sejren over de amerikanske styrker og Saigon-regimet i Vietnamkrigen er Vietnam blevet genforenet som ét land i 1976. Desværre betyder det langt fra en ende på krigens grusomheder for den vietnamesiske befolkning.

Selv om landet er samlet indadtil, er det omgivet af tidligere allierede der gradvist har vist sig mere og mere fjendtlige overfor Vietnam.

Allerede i 1975 er kampene brudt ud med Khmer-lederens Pol Pot’s Kampuchea (Cambodia), der kræver en stor del af Vietnams territorium.

Krigen bliver i praksis afgjort med en hurtig vietnamesisk offensiv i vinteren 1978-79, og ender med Khmer-styrets fald.

Sejren over Kampuchea gør imidlertid Pol Pot’s allierede Kina endnu mere fjendtligt indstillet, og lidt mere end en måned senere, den 15. februar 1979, annullerer Kinas leder Deng Xiaoping venskabstraktaten mellem Kina og Vietnam.

To dage senere er krigen en realitet, da en kinesisk hær på over 200.000 mand invaderer Vietnam fra nord og systematisk begynder at ødelægge byer og infrastruktur.

Det krigsvante vietnamesiske militær svarer dog hurtigt igen med en guerilla-taktik, der minder meget om den der blev benyttet imod USA’s styrker få år forinden.

Krigen bliver relativt kort , men ekstremt blodig, og da den kinesiske hær trækker sig tilbage over grænsen den 16. marts er så mange som 50.000 soldater på begge sider og mindst 100.000 civile vietnamesere blevet dræbt og økonomien i den nordlige del af landet ligger i ruiner.

Den dag i dag hævder både Kina og Vietnam at have sejret militært i krigen, men den vietnamesiske befolkning og enheden mellem de socialistiske lande blev taberen.