Endnu i dag må grønlænderne leve med tanken om, at der ligger en atombombe begravet på bunden af havet lige ud for den grønlandske kyst.

Den 21. januar 1968 er et amerikansk B-52 »Stratofortress« bombefly på patrulje over havet ud for det nordlige Grønland.

Flyet er lettet samme morgen fra luftbasen Plattsburg i staten New York og er på en såkaldt »Chrome Dome«-patrulje. »Chrome Dome« er kodenavnet for den flåde af atombevæbnede bombefly, som USA holder i luften 24 timer i døgnet for hurtigst muligt at kunne slå til imod Sovjetunionen i tilfælde af krig.

Patruljen er dog langt fra behagelig for de fem ombordværende. Varmesystemet er ude af drift og kulden truer med at tvinge flyet til at afbryde missionen.

For at varme flyet op vælger kaptajn John Haug at lede varm luft fra motorernes kølesystem direkte ind i kabinen. Det viser sig at være en rigtig dårlig idé.

Klokken 16:22 lokal tid får den amerikanske luftbase i Thule et nødsignal fra flyet, der melder om brand i kabinen. Til trods for, at kabinen er så fyldt med røg, at han ikke kan se instrumentbrættet, lykkes det kaptajn Haug at  flyve B-52'eren til Thule-basen, hvor besætningen springer ud.

enorm oprydning

Flyet styrter derefter ned i bugten vest for basen. Fire af de fem ombordværende på B-52'eren overlever ulykken, men nu står det amerikanske militær i en alvorlig kattepine: Flyet har nemlig været fuldt bevæbnet med fire kraftige atomsprænghoveder.

Ved styrtet er det sprængstof, der bruges til at udløse atomvåbnene detoneret, men ved et rent mirakel har det ikke udløst en atomeksplosion. Til gengæld er flyet med dets radioaktive last blevet spredt i stumper og stykker over et enormt område af den tilfrosne bugt.

Nu begynder et enormt oprydningsarbejde, der ledes af en række amerikanske eksperter, men som først og fremmest udføres af danske og grønlandske arbejdere, deriblandt også lokale fangere, der tidligere er blevet tvunget væk fra deres bygder, da basen blev anlagt.

I 40 graders kulde og med kun lommelygter til at oplyse det konstante vintermørke er det ingen nem sag at afsøge området for flyets rester, der ofte har smeltet isen ved nedslaget og derfor ligger indefrosset et par meter nede i isen.

Arbejdet står på helt frem til den 13. september, hvor den sidste ladning skrot bliver fløjet væk.

I mellemtiden har ulykken allerede fået politiske konsekvenser i Danmark, den kommer nemlig kun to dage før Folketingsvalget og bliver et hedt emne i den kommende tid.

Allerede i 1965 har de danske myndigheder opdaget, at USA har opbevaret atomvåben på Thule-basen og dermed brudt den danske regerings politik om at gøre Danmark til atomvåbenfrit område.

Ulykken ved Thule nedkøler forholdet til USA, ikke kun blandt politikerne, men også hos den danske og ikke mindst den grønlandske befolkning.

stadig varm sag

Den dag i dag er ulykken stadig et varmt emne. Det skyldes ikke mindst de mere 400 danske og grønlandske arbejdere fra oprydningsholdet, der er blevet udsat for kraftig radioaktiv stråling.

De har, i modsætning til deres amerikanske kollegaer, ikke fået overvåget deres helbred for at finde tegn på strålesyge, og mange har siden haft alvorlige lidelser. I øjeblikket overvejes det stadigt at indklage den danske stat for Europadomstolen.

Den seneste skandale kommer i 2008, da det bliver endeligt bekræftet, at én af de fire atombomber ikke eksploderede ved styrtet og aldrig er blevet fundet.

Selv om amerikanske eksperter garanterer, at der ikke er risiko for udslip af nogen art, skal grønlænderne altså stadig leve med tanken om, at der ligger en atombombe begravet på bunden af havet lige ud for den grønlandske kyst.