Med Wilhelms kroning er ”Tyskland” for første gag i europæisk historie en stat og ikke bare en betegnelse for et splittet geografisk område.

Den 18. januar 1871 er kongeslottet Versailles lidt udenfor Paris pyntet til fest, og foran slottet er en enorm æresgarde stillet i anmarch.

Hverken soldaterne foran slottet eller de mange paradeklædte officerer og adelige, der samles indenfor i spejlsalen, er imidlertid franskmænd. De er tyskere!

Vi befinder os midt under den fransk-tyske krig, og det Tyske Forbund har siden sommeren 1870 vundet en række spektakulære sejre over kejser Napoleon III's Frankrig og er i øjeblikket i gang med at belejre Paris.

For kongen af Prøjsen, Wilhelm I, markerer sejren over Frankrig toppunktet i hans karriere. Siden 1861 har han, i tæt samarbejde med sin talentfulde og kyniske kansler Otto von Bismarck gjort Prøjsen til den absolut stærkeste magt i den løse føderation af stater i det Tyske Forbund.

Wilhelm og Bismarck har været arkitekterne bag en række succesfulde krige imod bl.a. Danmark i 1864 og det østrigske kejserrige i 1866, men at knuse stormagten Frankrig sætter kronen på værket – og på Wilhelms hoved.

Her i sejrens stund vælger han at sammenkalde repræsentanter for alle tyske stater og lader sig udråbe som Tysk Kejser af Guds nåde, midt i den slagne modstanders magtcentrum i Versailles.

Titlen ”Kejser af Tyskland” er blevet droppet, da det kunne ses som en direkte trussel imod de tyske delstaters prinser, og ”Tyskernes Kejser” duer heller ikke, da Wilhelm ikke ser sig selv som valgt af noget folk (han afskyr demokratiet i alle dets former) men som udpeget af Gud.

Dermed er ”Tyskland” for første gag i europæisk historie en stat og ikke bare en betegnelse for et splittet geografisk område.

Efter sejren over Frankrig står det nye kejserrige tilbage som den absolutte stormagt på det Europæiske kontinent, en position der holder helt frem til det totale tyske nederlag i Første Verdenskrig.

Samtidig med, at den autokratiske elite fejrer sig selv i Versailles, er historien dog også på fremmarch i en helt anden retning ikke så langt derfra.

I det belejrede Paris ulmer oprøret, og præcis to måneder efter det Tyske Kejserriges proklamering går det løs med Pariserkommunen.