Danmark kommer fattigt, reduceret og ydmyget ud af Napoleonskrigene takket være den danske ledelses enestående evne til altid at holde med de forkerte.

Den 14. januar 1814 underskriver Danmark, Sverige og Storbritannien en traktat i byen Kiel i det danske hertugdømme Holsten.

Dokumentet der underskrives er en fredsaftale, der besegler Danmarks fuldstændige nederlag efter gennem flere år konsekvent at have holdt på den forkerte hest i Napoleonskrigene.

Fra starten af krigene har kongerne i både Danmark og Sverige forsøgt at holde sig neutrale, men efterhånden som flere og flere af Europas stater bliver involveret bliver det umuligt.

Allerede i 1801 har den britiske flåde udraderet den danske i Slaget på Reden og i 1807 er briterne tilbage og udsætter København for historiens første terrorbombardement i et forsøg på at holde Danmark ude af en alliance med Napoleons Frankrig.

Sverige har på sin side spillet det diplomatiske spil smartere og er tøvende gået med i alliancen imod Frankrig og tager sig samtidig godt betalt af briterne for at føre deres krig for dem på kontinentet.

Det koster dem dog i første omgang en dyr krig med russerne, men danskerne får det endnu værre. Svækket og ydmyget som Danmark er efter 1807, ser den danske kong Frederik VI ikke anden mulighed end en alliance med Napoleon.

Det viser sig at være en rigtig dårlig idé, Napoleon er snart trængt i defensiven. På havet såvel som på land fortsætter danskerne med at tabe til Storbritannien og Sverige, og i 1813 går hele landet statsbankerot og er fuldstændigt ude af stand til at føre krig.

Den fredsaftale, der bliver underskrevet i Kiel den 14. januar 1814, er i virkeligheden det bedste den danske konge kan håbe på: Danmark mister herredømmet over Norge til den svenske konge men får til gengæld Pommeren tilbage, som Sverige har besat.

Tingene går dog absolut ikke efter planen efter fredsslutningen. Nordmændene har ikke tænkt sig at finde sig i at blive forhandlet frem og tilbage mellem stormagterne og erklærer Norge selvstændigt som et konstitutionelt monarki under en moderne forfatning og med den danske kronprins Christian Frederik (den senere Frederik VIII af Danmark) som konge.

Det kræver endnu en krig før Norge endelig kommer under den svenske krone, og i 1815 mister Danmark endda Pommeren, som går til Prøjsen ved den endelige fredsslutning i Wien.

Danmark er kommet fattigt, reduceret og ydmyget ud af Napoleonskrigene takket være den danske ledelses enestående evne til altid at holde med de forkerte.