Mere end 10.000 tekstilarbejdere, heraf mange kvinder og børn, går i strejke i protest mod lønnedgang. Kampen giver bonus.

^{11. januar 1012}

Den 11. januar 1912 bryder en strejke løs blandt tekstilarbejderne i Lawrence i staten Massachusetts, USA. Konflikten bliver banebrydende for den faglige organisering blandt kvindelige arbejdere og forskellige etniske grupper i USA’s arbejderklasse.

Den omfattende automatisering af tekstilindustrien, der har fundet sted i USA’s nordlige stater gennem flere årtier, har resulteret i forfærdende vilkår for industriens arbejdere.

Næsten alle ansatte i de store klædemøller er ufaglærte kvinder, mange under 14 år, der udfører et nedslidende, ensformigt og ofte farligt arbejde til en ekstremt lav løn, omkring ni dollars for en 60-timers arbejdsuge.

I Lawrence er det særligt slemt, børnedødeligheden i arbejderklassen er på 50 procent, og næsten en tredjedel af arbejderne dør inden de fylder 25 år. Arbejdernes faglige organisering er dels hæmmet af, at de fleste er kvinder, samt at mange kommer fra forskellige etniske grupper og ofte ikke taler engelsk.

Den 1. januar 1912 træder en ny lov imidlertid i kraft i Massachusetts. Loven sænker den officielle ugentlige arbejdstid fra 56 til 54 timer. Selvom mange arbejder mere end det, vælger mange arbejdsgivere at nedsætte arbejdernes lønninger for at »kompensere« for de to tabte arbejdstimer.

Da det går op for arbejderne i Lawrence, hvad der er sket, da de får udbetalt løn den 11. januar, udbryder der omgående strejker på flere af de store klædemøller. Strejken breder sig snart til at omfatte flere end 10.000 arbejdere, og den lokale milits bliver indkaldt til at bekæmpe arbejderne ved de blokaderamte fabrikker.

Den organiserende kraft bag strejken er Industrial Workers of the World (IWW), som i modsætning til de mere konservative kræfter indenfor fagbevægelsen mener, at det godt kan lade sig gøre at organisere kvinder og folk med forskellige etnisk baggrund.

Strejken bliver både langvarig og blodig. Ofte kommer det til sammenstød med politi, lokale militser og militæret, hvor både kvinder og børn bliver udsat for vold. I længden vinder de organiserede arbejderkvinder dog en stor sejr, da det ene selskab efter det andet accepterer deres arbejderes krav fra midten af marts.

I slutningen af måneden er strejken slut, men resultaterne holder desværre ikke i længden. På grund af IWW’s modstand imod skriftlige kontrakter bliver det over de kommende år muligt for arbejdsgiverne langsomt at eliminere de resultater, som blev opnået i 1912, gennem individuelle lønforhandlinger.