Telegrafen kommer mere end nogen anden opfindelse til at forkorte afstandene i verden. For første gang bliver det muligt at følge begiven-heder mens de sker.

Den 6. januar 1838 afprøver den amerikanske maler og ingeniør Samuel Morse sin nyeste opfindelse for første gang: den elektriske telegraf.

Morse's opfindelse er langt fra den første af sin art, men takket være sin simple effektivitet får opfindelsen en udbredelse, der i løbet af få årtier binder det meste af verden sammen.

Lige siden de tidligste eksperimenter med elektricitet har det stået klart, at en elektrisk ladning kan bevæge sig med en utrolig hastighed. I 1746 udfører den franske abbed Jean-Antoine Nollet et forsøg, hvor han stiller tusindvis af munke op i en flere kilometer lang række forbundet af en jerntråd. Nollet sætter derefter strøm til trådens ene ende og observerer, at alle munkene ser ud til at få elektrisk stød nøjagtigt samtidig.

Med den danske videnskabsmand Hans Christian Ørsteds opdagelse af elektromagnetismen i 1820 bliver det muligt at fremstille pålidelige elektriske apparater, og det sætter gang i alverdens opfindere, ikke mindst dem, der i årevis har arbejdet på princippet bag telegrafen.

I 1837 opnår englænderne Sir William Fothergill Cooke og Charles Wheatstone patent på den første anvendelige telegraf, der samme år bliver solgt til jernbaneselskabet Great Western Railway som et alarmsystem.

Cooke og Wheatstone's telegraf bygger på et system, hvor hvert bogstav i alfabetet har sin egen forbindelse. Hver telegrafstation skal altså være forbundet med ikke mindre end 24 kabler. Dertil kommer at systemet er skrøbeligt og afhængigt af materialer af høj kvalitet.

Da Samuel Morse året efter demonstrer sin telegraf, er det ikke selve princippet der er revolutionerende, men derimod enkelheden. Morse's apparat sender nemlig signalet gennem én ledning, og både modtageren og senderen er af en simpel konstruktion uden avanceret mekanik. Systemet gør det også muligt at sende meget kraftige signaler.

Alt dette er muligt takket være det binære kodesprog, vi kender som morsealfabetet. Morse's telegraf sender sine beskeder udelukkende som en serie af lange og korte impulser. Det betyder, at telegrafisten i begge ender af linien må bruge tid på at oversætte beskeden, men systemet er så enkelt og billigt, at det bliver standard for de næste årtiers revolution i massekommunikationen.

Telegrafen kommer mere end nogen anden opfindelse til at forkorte afstandene i verden. For første gang bliver det muligt at følge begivenhederne på den anden side af kloden, mens de sker. Verden er for alvor trådt ind i informationsalderen.