Konger til hest, præster, politikere, digtere, løver, videnskabsmænd og driftige kapitalister. De hører med til bybilledet, selv om de knapt ænses til hverdag.

Roepigerne. 1940. Sakskøbing. Et monument over Lollands sukkerproduktion og indvandrere fra Polen. Historiens ironi tvang byens borgmester til at frafalde ønsket om en monark til hest, og byrådet lod billedhuggeren Gottfred Eickhoff bestemme motivet. Den eneste monark, der havde boet i Sakskøbing, var Christoffer 2., som i 1332 tilbragte et par måneder der, mens han prøvede at pantsætte fædrelandet. Ikke særligt mindeværdigt.

fra bogen.

^boganmeldelse _{af Janne Wedenborg}

– Når mennesker har samme fortolkning af fortiden, udgør de et erindringsfællesskab, der er baseret på et fælles sæt historier og symboler, skriver kulturhistorikeren Inge Adriansen i sin nye bog Erindringssteder i Danmark.

På ture rundt i landet og gennem et omfattende kildemateriale har hun registreret de over 300 monumenter, mindesmærker og mødesteder, der fortælles om i bogen.

Stedernes historie og brug beskrives og krydres med anekdoter, der puster liv i de døde. Forfatterens analyser sætter de enkelte steder ind i en større samfundsmæssig og politisk sammenhæng.

Foranderlig kulturarv
I afsnittet om erindringssteder som en foranderlig kulturarv beretter Inge Adriansen om, hvordan et steds symbolværdi kan ændre karakter med tiden og varierende politiske interesser.

Et eksempel er socialdemokraten Thorvald Staunings taler i mellemkrigsårene med fire forskellige fortolkninger af Dybbøl Bankes symbolbetydning.

Første gang var i 1921 under Socialdemokratiets grund­lovs­møde i Sønderborg. Her gjalt det om at inkludere alle arbejdere, også de, der havde stemt tysk før, så tonen var antimilitaristisk og pacifistisk.

Også i 1924, hvor Stauning var blevet statsminister, søgte han at neddæmpe de nationalkonservative stemmer. I 1930 blev 10-året for genforeningen fejret, og Stauning takkede for ”Troskab over for vort fælles Land”.

Under sin fjerde tale i 1936, var Hitler kommet til magten, og Tyskland var udtrådt af Folkenes Forbund. Blandt andet det tyske mindretal i Sønderjylland var begyndt at vise interesse for en revision af grænsen mod Det tredje Rige.

Her talte Stauning om at ”… opfylde sine Forpligtigelser over for Folkene og Verden, hvis ulykkelige Begivenheder skulde tvinge os dertil!”

Indianere i rebild
Et andet eksempel i bogen er Rebild Nationalpark, hvor teatergruppen Solvognens optræden i 1976 på en eftermiddag ændrede symbolværdien af den årlige fest til bekræftelse af den pro-amerikanske danske udenrigspolitik.

Dronningens tale blev afbrudt, da Solvognen udklædt som indianere, sorte amerikanere og grønlændere dukkede op over bakketoppen og gav Rebild en helt anden betydning - transmitteret via satellit til 250 millioner amerikanske tv-seere.

Heste og høje sokler
Bogen er en rejse i tid og sted. Den spænder fra 1600-tallet til i dag. De mange mænd på heste og høje sokler, der blev rejst i 1800- og 1900-tallet kan virke noget patetiske nu, og forfatteren konstaterer, at der ikke er mange mindesmærker for kvinder og arbejdere.

Efterfølgende giver hun selv det bud, at mange af mindesmærkekomitéerne i høj grad var domineret af ældre mænd fra det bedre borgerskab.

Bogen hviler på den landsdækkende database www. kulturarv.dk/monument. Et af hovedformålene har været at afdække erindringspolitikens geografi:

Hvor og hvor mange monumenter, mindesmærker og mødesteder, der findes over hele landet, hvad de minder om, hvem der har rejst dem, og hvordan de er blevet brugt.

Det er et imponerende arbejde med interessante analyser. Bogens mange stemningsfyldte billeder og kortmateriale er med til at fortælle historien om en fysisk og mental kulturarv.

Inge Adriansen: Erindringssteder i Danmark – Monumenter, mindesmærker og mødesteder. 516 sider. 475 kroner. Museum Tusculanums Forlag.