USA og flere andre lande ignorerer FN-resolution om dødsstaf.

Den 26. november 1968 vedtager FN’s generalforsamling resolution 2393 om brugen af dødsstraf i nationale retssystemer. Det er ikke én af de resolutioner der ofte huskes i dag, men faktisk markerer den et vigtigt skifte i det internationale samfunds holdning til dødsstraf.

Selv om resolutionen ikke direkte hverken fordømmer medlemslandenes brug af dødsstraf og heller ikke kræver direkte indskrænkelser i anvendelsen, så udtrykker den en stor bekymring over den lemfældige brug af dødsstraf i mange lande og opfordrer til, at alle appelmuligheder og juridiske sikkerhedsforanstaltninger tages i brug, før der anvendes dødsstraf.

Resolutionen henviser til Menneskerettighedserklæringens ord om, at alle mennesker har ret til livet, og artikel 2 opfordrer desuden medlemslandene til at informere FN’s generalsekretær om mulighederne for at begrænse eller helt afskaffe dødsstraffen.

Det er første gang et samlet FN udtaler en så direkte modstand imod brugen af dødsstraf. Selv om dødsstraffen har været genstand for kritik siden oplysningstiden i 1700-tallet, så er det i 1968 kun en ganske lille gruppe lande, der fuldstændigt har afskaffet dødsstraf for alle forhold.

Siden afslutningen af Anden Verdenskrig er tendensen dog klart gået i retning af en stærk indskrænkning af brugen af dødsstraf.

FN-resolutionen lægger sig i forlængelse af udviklingen, men er også med til at sætte fokus på emnet, og i de kommende årtier vælger flere og flere lande verden over at vedtage et endegyldigt forbud. I dag har 95 lande helt afskaffet dødsstraffen mens 58 lande stadig anvender den i praksis.

For nogle lande går det dog stadig den forkerte vej. Efter at have været erklæret i strid med forfatningen siden 1972, genindfører USA i 1977 dødsstraffen på delstatsplan, og i dag er USA sammen med Kina, Iran, Irak og Saudi Arabien blandt de lande, der henretter flest af deres egne medborgere.