I 1943 flygter Niels Bohr til USA, som sætter ham til at arbejde på sit atom¬våben¬program. Bohr er dog meget imod at bruge kernekraft som våben

Den 18. november 1962 dør én af Danmarks største videnskabsmænd, Niels Henrik David Bohr, i København.

Niels Bohr er født ind i en velhavende lægefamilie i 1885 og har ikke sin interesse for videnskab og forskning fra fremmede. Faderen Christian Bohr har gjort væsentlige opdagelser indenfor fysiologien, men den unge Niels fatter hurtig interesse for fysikken og især universets mindste byggesten.

Bohr får sin doktorgrad i 1911 og opstiller allerede to år senere den første brugbare model (i dag forældet), der forklarer, hvorfor nogle atomer er stabile, og hvordan elektronerne bestemmer deres kemiske egenskaber.

Bohrs helt store bidrag til fysikken er dog grundlæggelsen af kvantemekanikken, der i 1922 skaffer ham Nobelprisen i fysik. Bohrs arbejde med atomteori og termodynamik giver international berømmelse. Han arbejder tæt sammen med en række af verdens største videnskabsmænd, blandt andre Einstein.

Bohrs vigtigste samarbejdspartner bliver dog tyskeren Werner Heisenberg. Sammen opbygger de den såkaldte københavnerfortolkning af kvantemekanikken, der stadig er den mest anerkendte fortolkning.

Forholdet til Heisenberg lider dog et alvorligt knæk under den tyske besættelse under Anden Verdenskrig. Heisenberg forbliver loyal overfor det nazistiske regime og ender endda som leder af det tyske atomvåbenprogram.

Bohr, der er halvt jøde, er anti-nazist, og han forsøger bevidst at hemmeligholde sine ideer om kernekraftens og atomvåbnenes muligheder for sin gamle ven.

I 1943 flygter Bohr via Sverige til USA, hvor han straks bliver sat til at arbejde på USA’s atomvåbenprogram. Bohr udtrykker dog fra starten stor modstand imod ideen om at bruge kernekraft som våben og foreslår endda USA’s regering at informere Sovjetunionen om sin fremstilling af atomvåben.

USA finder ham derfor upålidelig, og hans bidrag til projektet bliver begrænset. Efter krigen taler Bohr for en åben verden baseret på fri udveksling af ideer og en stærk kritiker af atomkapløbet. Bohr dør den 18. november 1962, kun få dage efter at verden har været i overhængende fare for en altødelæggende atomkrig under den såkaldte Cuba-krise.

Niels Bohr anses stadig som én af de største danske videnskabsfolk nogensinde og har lagt navn til et af Danmarks største forskningsinstitutter og et grundstof. Hans søn, Aage Bohr, vinder Nobelprisen i fysik i 1976 for sin  fortsættelse af farens arbejde.