Hvordan blev 8. marts-dagen til, hvem var Clara Zetkin og hvad har datidens tjenestepiger til fælles med nutidens au pair-piger.
af Hanne Rosenvold
I august i år var det 100 år siden, at beslutningen om en international kampdag for kvinder blev vedtaget.
I den anledning er temaet for det nye nummer af Arbejderhistorie, Arbejderkvinder i 100 år, hvilket er et ganske interessant temanummer.
»I forstaaelse med Proletariatets klassebevidste politiske og faglige Organisationer foranstalter de socialistiske Kvinder i alle Lande hvert Aar en Kvindedag, som i første Linie har Agitation for Kvindernes Valgret til Formaal.
Fordringen maa belyses i sin Sammenhæng med hele Kvindespørgsmålet, i overensstemmelse med den socialistiske Opfattelse. Kvindedagen maa have en international karakter og forberedes omhyggeligt.«
Sådan lød den resolution, som i august 1910 blev vedtaget på den internationale socialistiske kvindekonference. Den fandt sted i København, og dens beslutning blev siden til 8. marts – kvindernes internationale kampdag.
Socialismens kvinder
Hvad blev diskuteret og hvem var konferencens profiler? Det er temaet for én af artiklerne og giver et godt indblik i, hvad der var i fokus for den socialistiske kvindebevægelse for hundrede år siden – ja, i virkeligheden har været det i hele perioden.
Konferencen i København var den anden internationale socialistiske kvindekonference. Den første var blevet afholdt i Stuttgart i 1907. Her blev der nedsat et fælles kvindesekretariat, og Clara Zetkin blev valgt som sekretær.
Artiklen fortæller om forberedelserne til konferencen i København, der skete i et samarbejde mellem det internationale kvindesekretariat og det danske socialdemokrati.
Gennem et halvt år korresponderede Clara Zetkin med Socialdemokratiets forretningsfører Thorvald Stauning om den overordnede planlægning.
Konferencens dagsorden var:
1. Tilvejebringelse af et fast samarbejde mellem de organiserede kvindelige partifæller i de forskellige lande.
2. Praktiske midler til indførelse af den almindelige kvindevalgret.
3. Samfundets omsorg for mor og barn.
En dagsorden, der var relevant for kvinder i alle lande, og som derfor kunne være med til at knytte bånd på tværs af landegrænser.
Konferencen fik stor betydning for den socialistiske kvindebevægelse i Danmark.
Den blev en del af den internationale bevægelse, og i den danske arbejderbevægelse blev der nu et større fokus også på arbejderkvindernes situation.
Først i 1921 blev det af Komintern besluttet, at den internationale arbejderkvindedag skulle finde sted den 8.marts. Netop den dato blev valgt for at mindes den demonstration for kvinders rettigheder, som socialistiske kvinder afholdt i New York den 8. marts 1908.
Siden hen, nemlig i 1975, vedtog FN's verdenskongres for kvinder at udråbe 8.marts til international kvindedag.
En spændende artikel af Anette Eklund Hansen fra Arbejdermuseet fortæller grundigt om forberedelserne, om i hvilken politisk situation konferencen blev afviklet, om diskussionerne, beslutningerne og hvilken betydning den fik, også for danske arbejderkvinder.
Portræt af Clara Zetkin
Som det fremgår var tyske Clara Zetkin en hovedkraft i den tidlige internationale socialistiske kvindebevægelse. Socialist og feminist og det dokumenteres til fulde i et interessant portræt, skrevet af historiker Birgitte Possing.
Om Clara Zetkin kan det meget kort siges, at hun var født i 1857, døde i 1933, var en socialistisk, senere kommunistisk pionér, for hvem kvinders frigørelse var og forblev et centralt anliggende livet igennem.
Artiklen giver et fremragende indblik i, hvordan Clara Zetkin blev den, hun blev, og diskuterer specielt, hvorvidt hun kan betegnes som feminist. Feminisme forstået som et oprør mod samfundets diskrimination og nedvurdering af kvinderne.
Vi hører om hendes opvækst i en landsby i Sachsen. Som 19-årig meldte hun sig ind i det tyske socialdemokrati, på et tidspunkt hvor det i Tyskland var forbudt kvinder at organisere sig politisk.
Allerede tidligt var det arbejderkvinders situation, der optog Clara Zetkin. I 1889, på en international arbejderkongres i Paris, fremlagde hun et grundlag for den internationale proletariske kvindebevægelse.
Hun var i 25 år redaktør af tidsskriftet Die Gleichheit (ligestilling). Bladet nåede i 1914 et oplagstal på ikke mindre end 125.000 eksemplarer!
Clara Zetkin spillede også en central rolle i de internationale kvindekonferencer, blandt andet i 1915 i Schweiz. Her, midt under Første Verdenskrig, vedtog 25 delegerede fra blandt andet Tyskland, England, Frankrig og Rusland en resolution vendt mod krigen og stillede sig dermed på den revolutionære side i den splittelse af arbejderbevægelsen, der skete i forbindelse med Første Verdenskrig.
Som en konsekvens heraf var Clara Zetkin med til at stifte det tyske kommunistparti og sad i perioden 1920 til sin død i 1933 i den tyske Rigsdag for kommunisterne.
Au pair i dagens danmark
En tredje meget interessant artikel sammenligner vilkårene for nutidens au pair-piger med fortidens tjenestepiger. Hovedparten af de au pair-piger, der arbejder i Danmark, kommer fra Filippinerne, andre fra Ukraine, Rusland eller Nepal.
Artiklens konklusion lyder:
»Au pair'en i dag har qua migrationsregler, qua sin position som migrant stor set ingen selvstændige rettigheder. Hun er defineret først og fremmest af sin underordning i en husstand – uden husstanden er hendes ophold ulovligt, og hun har ikke ret til at arbejde og bo uden for husstanden.
Hun har begrænsede sociale rettigheder, som kun omfatter ret til at bruge sundhedssystemet, hun har ingen politiske rettigheder, og hun kan ikke kvalificere sig til rettigheder. Hendes rettigheder som arbejder er mere eller mindre suspenderet, fordi hendes arbejde ikke defineres som arbejde, og hun defineres som en ‘del af familien’«.
Vi snakker Danmark anno 2010! Ganske tankevækkende og absolut anbefalelsesværdig læsning.
Endelig er der artikler om kvindelige bryggeriarbejdere og om tekstilarbejdere i Bangalore.
Sammen med artiklerne bringes et udvalg af plakater fra kvindekampens historie.
Arbejderhistorie, 2010-2. Tidsskrift for historie, kultur og politik. Udgivet af SFAH, Selskabet til Forskning i Arbejderbevægelsens Historie. 144 sider, illustreret. 150 kroner. www.sfah.dk
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278
på Twitter
