Kampen mod apartheid i Sydafrika koster mange liv. Fra 1990 og frem til den endelige afskaffelse af apartheid i 1993 bliver næsten 10.000 sydafrikanere dræbt.

Den 14. september 1991 underskriver 27 politiske organisationer i Sydafrika en fredsaftale, der skal bane vejen for forhandlingerne om omformningen af Sydafrika og en endelig afskaffelse af apartheid.

Hen mod slutningen af 1980’erne står det klart, at Sydafrikas udemokratiske hvide styre og den racistiske apartheidpolitik lever på lånt tid. Et stærkt stigende internationalt pres, enorme folkelige protester og en stadig bedre organiseret modstandskamp, med partiet African National Congress (ANC) som den stærkeste organisation, har efterhånden udhulet styrets legitimitet og evne til at holde sammen på det politisk og racemæssigt splittede land.

De første spæde forhandlinger startede i 1985 under præsident P. W. Botha, men det er først med præsident F. W. de Klerks ophævelse af forbuddet imod en række politiske organisationer, blandt andre ANC og kommunistpartiet, i februar 1990, at der for alvor kommer gang i forhandlingerne om oprettelsen af et demokratisk Sydafrika for alle uanset hudfarve.

Den mest prominente forhandler blandt modstanderne af apartheid er ANC’s repræsentant Nelson Mandela, der netop er blevet løsladt efter mere end 27 år i fængsel. Trods de lovende forhandlinger er der intet der tyder på, at Sydafrikas overgang til demokrati vil blive fredelig.

Hvide højreekstremistiske grupper optrapper deres terror imod de organisationer, som kæmper imod apartheid, regeringens politi fortsætter meget af undertrykkelsen og den sorte befolkning er også splittet på tværs af politiske og etniske skel.

Særligt Inkatha-bevægelsen, som organiserer mange af Sydafrikas zuluer, volder store problemer. Bevægelsens leder er Mangosuthu Buthelezi, der siden 1975 har forhandlet privat med repræsentanter for apartheidstyret og skaffet sig stor magt og et begrænset selvstyre for Natal-provinsen.

Inkatha har på mange måder nydt godt af samarbejdet med regeringen og har i årtier ført en bitter kamp imod ANC og en lang række andre organisationer, der kæmper for en afskaffelse af apartheid.

For at forhandlingerne om Sydafrikas fremtid skal have en chance, er det nødvendigt at begrænse volden og få Inkatha med til forhandlingsbordet. Med indgåelsen af den såkaldte »nationale fredsaftale« den 14. september 1991 er vejen banet for, at Inkatha og en lang række andre organisationer kommer med til forhandlingerne.

Indgåelsen af aftalen er et stort gennembrud, men det betyder desværre ikke, at den forestående forandring af Sydafrika bliver ublodig. Fra 1990 og frem til den endelige afskaffelse af apartheid i 1993 anslår man, at næsten 10.000 sydafrikanere bliver dræbt ved den fortsatte vold og terror.