Minearbejdernes kamp ved Blair Mountain bliver en vigtig brik i kampen for en større og stærkere fagbevægelse i USA.

Den 25. august 1921 begynder de første kampe i det, der skal blive den blodigste arbejdskonflikt i USA’s historie og det største åbne oprør siden Borgerkrigen.

Siden 1870’erne har staten West Virginias kulmineindustri været styret med hård hånd af et kartel af mineejere. Deres førsteprioritet er at forhindre minearbejderne i at organisere sig.

Det sker ved at bestikke lokale politikere og ved at hyre detektivbureauer – som Baldwin-Felts – til at udrense »urostiftere« og fagligt organiserede.

Fra omkring år 1900 begynder fagforbundet United Mine Workers of America, UMWA, et fremstød i West Virginia, hvad der gang på gang fører til voldelige konfrontationer. Alligevel har UMWA stor succes med deres kampagne, og omkring 1920 er langt de fleste minedistrikter blevet organiseret.

Kun i de sydligste distrikter er mineselskabernes magt fortsat total, takket være den berygtede sherif, Don Chafin, som fanatisk bekæmper fagbevægelsen.

Den 19. maj forsøger en gruppe detektiver fra Baldwin-Felts at sætte en minearbejderfamilie på gaden i Matewan. Detektiverne bliver konfronteret af borgmesteren og sheriffen Sid Hatfield, der begge støtter minearbejderne. En ildkamp bryder løs og både borgmesteren og en agent fra Baldwin-Felts bliver dræbt.

Sid Hatfield bliver anklaget for mord af den lokale domstol. I første omgang bliver han frikendt, men senere bliver han på ny anklaget. Da Hatfield møder op foran retten den 1. august 1921, bliver han skudt på stedet af agenter fra Baldwin-Felts.

Mordet på Hatfield bliver gnisten, der får krudttønden til at eksplodere. I de kommende dage strømmer tusindvis af minearbejdere ned til byerne for at indsamle våben.

Den 25. august 1921 begynder de første skyderier mellem mineselskabernes detektiver og flere end 15.000 forsamlede arbejdere ved Blair Mountain.

Dagen efter truer den amerikanske præsident med at ville sætte bombefly ind imod arbejderne. Det får UMWA’s ledelse til at opfordre arbejderne til at vende hjem. Men sherif Don Chafin beordrer sine folk til at henrette enhver organiseret arbejder, de kan få fat på.

Gennem to uger hersker der krigslignende tilstande. Den 29. august griber den amerikanske hær ind i stridighederne på mineselskabernes side, men først den 7. september er de sidste rester af modstand nedkæmpet.

På det tidspunkt er op imod 100 arbejdere blevet dræbt og flere hundrede såret. 985 arbejdere bliver efterfølgende arresteret og en stor del bliver idømt fængselsstraffe.