Med sejren over både Byzans og Persien ligger vejen åben for næsten 100 års ekspansion, der gør Islam til én af verdens store religioner.
Den 20. august i året 636 driver en muslimsk hær en langt større byzantinsk hær på flugt. Den afgørende sejr sikrer Rashidun-Kalifatet magten over Palæstina og Syrien og baner vejen for udbredelsen af Islam til en verdensreligion.
Profeten Muhammed har frem til sin død i 632 samlet stort set hele den arabiske halvø under én fælles tro og et fælles politisk system.
Efter Muhammed død fortsætter hans efterfølgere udbredelsen af Islam. I 634 begynder en muslimsk hær under ledelse af general Khalid ibn Al-Walid en systematisk erobring af Palæstina, Jordan og Syrien.
Disse områder hører imidlertid til det byzantinske kejserrige og kejser Heraclius mobiliserer straks den enorme byzantinske hær. De indledende slag falder dog ikke ud til Byzans' fordel.
I august 636 har de muslimske hære splittet sig op i fire afdelinger for at sikre kontrollen med et stort område. Det får Heraclius til at sætte hele sin enorme hær i bevægelse for at slå de fire hærafdelinger hver for sig.
I tide får Al-Walid dog samlet sine hær til én styrke og går i stilling i floddalen Yarmouk nær ved Golan-Højderne. Der mødes de to hære i slag den 15. august.
Til trods for at byzantinerne har mindst 80.000 mand imod muslimernes 24.000 udviser Heraclius største forsigtighed. Han ved, at de muslimske soldater er hærdede veteraner, mens de fleste af hans egne soldater er utrænede rekrutter.
På grund af Heraclius' forsigtighed kommer slaget til at vare i fem dage. Heraclius iværksætter en lang række mindre angreb for at prøve de muslimske troppers styrke, og enkelte steder lykkes det faktisk at presse dem tilbage.
Hver gang vender de flygtende tropper dog hurtigt om, efter sigende fordi de bliver angrebet fra den anden side af deres egne koner og døtre, der ser deres flugt som en vanære over familien.
På fjerdedagen af slaget får general Al-Walid afgørende vendt slaget til sin fordel. Hele dagen den 20. august foregår som ét langt tilbagetog for Heraclius' hær, og det ender med en ren massakre ud for Damaskus.
Næsten halvdelen af den byzantinske hær går til grunde og Heraclius må i skam forlade Mellemøsten og vende hjem til Konstantinopel.
Med sejren over både Byzans og Persien har Rashidun-Kalifatet slået sit navn fast som en stormagt og vejen ligger åben for næsten 100 års konstant muslimsk ekspansion, der med tiden skal gøre Islam til én af verdens store religioner og arabisk kultur til én af de mest avancerede og fremtrædende i den tidlige middelalder.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
87278