Cleopatra er én af antikkens interessante politiske skikkelser, især fordi hun i en mands¬domineret verden bruger sin politiske magt.

Den 12. august år 30 før vor tidsregning sker ét af verdenshistoriens mest berømte selvmord: Den egyptiske farao Cleopatra VII Thea Philopator begår selvmord og følger sin elsker, den romerske general Markus Antonius i døden. Cleopatra er én af antikkens mest interessante politiske skikkelser, især fordi hun i en mandsdomineret verden bruger sin politiske magt. 

Som  18-årig bliver hun  hersker over Øvre- og Nedre Egypten sammen med sin 10-årige bror Ptolemæus XIII. Traditionen tro bliver hun gift med sin mindreårige bror og skal formelt regere som hans underordnede, men Cleopatra vil ikke opfylde sine ægteskabelige forpligtelser eller være underordnet hersker.

Hun regerer snart udenom statsrådet og Ptolemæus. I årevis balancerer Egypten på randen af borgerkrig, til en sammensværgelse ved hoffet fjerner sender hende i eksil i Nedre Egypten. Det ser sort ud for Cleopatras drømme om magt, men i 48 før vor tidsregning får Egypten besøg af to mægtige mænd fra Rom.

Rom er på det tidspunkt kastet ud i en borgerkrig. Den tabende part, Pompei Den Store, er på flugt fra Julius Cæsar og søger tilflugt i Egypten. For at behage Cæsar får Ptolemæus  Pompei myrdet og overbringer hans hoved til Cæsar, da denne ankommer to dage efter.

Det er dog en grov fejlvurdering. Pompei var både rival,  og Cæsars mangeårige ven. Cæsar bliver rasende over Ptolemæus’ mangel på respekt for Rom. Det udnytter Cleopatra og får sig smuglet til hovedstaden Alexandria til møde med Cæsar. Han tager hende til elskerinde og støtter hende som hersker af Egypten.

Efter et halvt års krig har Cæsars tropper udraderet Ptolemæus’ støtter, og barnekongen er blevet druknet på Cleopatras ordre. Hun bliver udråbt til farao af Egypen. I mellemtiden er hun blevet gravid og føder Cæsar en søn, Cæsarion, som nægter at anerkende  som arving. Cæsar rejser hjem for at regere Rom som diktator.

En ny borgerkrig bryder ud da Cæsar bliver myrdet i år 44 før vor tidsregning. Cleopatra er loyal overfor Cæsars gamle parti, der ledes af Cæsars adoptivsøn Octavian og general Markus Antonius. Cæsars parti vinder, og Octavian og Antonius bliver Roms mægtigste mænd.

For at beskytte sine egne interesser indleder Cleopatra  et forhold til Antonius, men også han nægter at anerkende hendes søn som Cæsars arving i stedet for Octavian. Antonius forhold til Octavian bliver dog stadig dårligere, og tre år før Cleopatras selvmord sker det endelige brud, der kaster Rom ud i en tredje borgerkrig på 20 år.

Cleopatra allierer sig med Antonius, men han taber krigen og begår selvmord. Den 12. august gør Cleopatra ham følgeskab, efter sigende ved at lade sig bide af en giftslange.