Kon-Tiki er et af de mest berømmede eksempler på eksperimentel arkæologi, og gør Thor Heyerdahl verdensberømt.

Den 7. august 1947 skyller en sær tømmerflåde op på stranden på den lille ubeboede ø Raroia i  øgruppen Tuamotu i det sydlige Stillehav. Det bliver afslutningen på et af de mest berømmede eksempler på eksperimentel arkæologi, og gør manden bag –  nordmanden Thor Heyerdahl – verdensberømt.

Heyerdahl vil med sin vovede sejltur på oceanet bevise en hypotese, som han har arbejdet på i årevis. Han tror, at mange polynesiske øgrupper i Stillehavet har været koloniseret langt tilbage i forhistorisk tid af »indianere« fra Sydamerika.

For at bevise at hypotesen er sandsynlig, vil Heyerdahl foretage en rejse over Stillehavet fra Sydamerika til Polynesien i et fartøj, der kunne være bygget i forhistorisk tid. Fartøjet, som Heyerdahl døber Kon-Tiki (et gammelt navn for inkaernes solgud), er ikke stort mere end en tømmerflåde på 13 gange 5,5 meter fremstillet af balsa, fyr, mangrovetræ og bambus holdt sammen af hampereb.

28. april 1947 stikker Heyerdahl til søs fra Callao i Peru med en besætning på fem. Det eneste moderne udstyr om bord er tre radiosendere, nødtørftigt redningsudstyr og nødrationer, hvis den medbragte mad går tabt. Desuden medbringer de 250 liter vand opbevaret i hule bambusrør, 200 kokos­nødder og søde kartofler, som er besætningens føde ud over de fisk, de fanger. Besætningen styrer skibet uden moderne navigation og med Humboldt-Strømmen som den vigtigste fremdrift.

Rejsen varer i over tre måneder, og det lykkes bevare radiokontakt med omverdenen under hele turen. Det skyldes især, at to besætningsmedlemmer er veteraner fra den norske modstandsbevægelse under Anden Verdenskrig, som er eksperter i radiokommunikation under svære forhold.

30. juli, efter 93 dage på åbent hav får besætningen land i sigte ved den lille atol Puka-Puka, og 4. august får de kontakt med indbyggerne på øen Angatau, men er ude af stand til at navigere Kon-Tiki i land.

Den 7. august støder Kon-Tiki støder på et undersøisk rev, og besætningen strander på den ubeboede ø Raroia, hvor de tilbringer nogle dage alene, før de bliver samlet op af en lokal stamme i kanoer, som modtager de opdagelsesrejsende med en stor fest i deres landsby, inden de rejser til Tahiti med et fransk skib.

Heyerdahls mission har været en stor succes: Uden brug af moderne udstyr har han og besætningen sejlet 3770 sømil (næsten 7000 km) tværs over Stillehavet til Polynesien. Kon-Tiki er et stort spring fremad for eksperimentel arkæologi. Heyerdahls hypotese om sydamerikansk kolonisering af Polynesien er i dag  modbevist af moderne forskning i DNA og lingvistik.