Slaget ved Little Bighorn er ét af de mest berømte i USA’s historie og et af de få eksempler, hvor den oprindelige befolkning besejrer de hvide kolonister.

Den 25. juni 1876 om morgenen får spejdere fra det 7. Amerikanske Kavalleriregiment kontakt med en stor gruppe indianere, som de har været på jagt efter i over en uge. Slaget, der venter forude, bliver ét af de mest berømte i USA’s historie og et af de få eksempler, hvor den oprindelige befolkning besejrer de hvide kolonister.

Året før er lakota- og de nordlige cheyennestammer gået sammen for at gå imod de hvides overmagt. I første omgang vil de bryde ud af reservaterne, som de er blevet forvist til af regeringen.

I første halvdel af 1876 slipper tusindvis af indianere ud af reservaterne og går sammen i store flokke for bedre at stå imod militæret. Indianerne kommer fra forskellige stammer, men taler alle dialekter af sioux-sproget. Det giver en effektiv kommunikation, som de fleste af hærens spioner ikke kan opsnappe.

Som modsvar sender hæren i maj tre store hærenheder ud for at fange den største gruppe af indianere i en fælde. Det bliver dog forpurret 17. juni, da brigadegeneral George Crooks hær bliver slået af en stor gruppe indianere i slaget ved Rosebud.

Kun én hærenhed under Alfred Terry optager forfølgelsen og får kontakt om morgenen den 25. juni. Terry vil fange den største gruppe indianere mellem to floder, Bighorn og bifloden Little Bighorn.

Til at udslette indianerene sender Terry det 7. Kavaleri under general George Armstrong Custer. Custer er, som de fleste i det 7. Kavaleri, veteran fra borgerkrigen og har i mange år været ivrig indianer-jæger. Han afslår  hjælp fra Terrys infanterister, der er bevæbnede med maskingeværer, og rider til angreb.

Custer deler sine godt 700 mænd i tre grupper: Den ene under oberst Reno skal angribe frontalt, mens Custers gruppe skal falde indianerne i ryggen fra den anden side af Little Bighorn. Den tredje gruppe under oberst Benteen bliver tilbage som reserve. Custer ved godt, at indianerne har mindst dobbelt så mange krigere, som der er kavalerister, men er sikker på, at han let kan slå indianerne.

Fra starten går planen i vasken: Reno bliver låst i kamp med en lille gruppe cheyennekrigere og trækker sig tilbage i vild forvirring, hvad der koster en stor del af hans mænd livet. Benteen får travlt med at redde Renos folk, og imens fortsætter Custers mænd mod hovedgruppen af indianere, som er parate med moderne våben, som de får bragt fra Renos faldne mænd.

Custers mænd bliver hurtigt trængt tilbage og omringet på toppen af en lille høj. På under en time, har Custer og hans mænd mistet livet. Slaget fortsætter næste dag og koster store tab på begge sider, indtil hærens soldater til sidst trækker sig.