I slutningen af 980’erne kom en blandet flok til Grønland. De kom fra Norden og de Brittiske Øer, og med sig bragte de foruden kristendommen og kvæg en god portion stædighed.
For disse nordboere flyttede ikke, som inuiterne, ud til kystens bestande af sæler og fisk. I stedet insisterede de på at bo inde i landet, og efterhånden som klimaet blev barskere, skiftede de krævende køer ud med får og geder, og tog på sæljagt for at supplere kosten.
Til sommer drager så den femte og sidste ekspedition fra Nationalmuseet til Sydgrønland for at gå i disse nordboeres fodspor. Formålet er at finde ud af, hvordan de i det hele taget bar sig ad med at overleve, og hvor de egentlig blev af.
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via
![](https://arbejderen.dk/sites/default/files/mobile_pay_arb.png)
87278