I løbet af foråret 1940 lykkes det Turing at udvikle en mekanisk afkodningsmaskine, der effektivt kan bryde de tyske ubådes koder.

28. maj 1936 er en vigtig skæringsdato for videnskaben og menneskets teknologiske fremskridt. På denne dag udgiver den britiske matematiker og kryptograf Alan Turing sin banebrydende afhandling »On Computable Numbers«, der anses for at være udgangspunktet for al senere computerteknologi.

Den meget teoretiske afhandling opstiller modeller for, hvordan en mekanisk eller elektronisk maskine kan give et sandfærdigt svar på alle spørgsmål, så længe de kan opstilles som en algoritme.

Med Turings afhandling er videnskaben trådt ind i computer-alderen, selv om den første elektroniske data behandler (EDB) stadig ligger næsten ti år ude i fremtiden. Men stort set alle typer beregninger, der i dag finder sted i computere, er forudset og forklaret af Turing i 1936.

Turing selv bliver kort før starten af Anden Verdenskrig involveret i den britiske sikkerhedstjenestes kryptografi-afdeling, der har til opgave at knække de fjendens kodede meddelelser. I løbet af to uger i foråret 1940 lykkes det Turing at udvikle en mekanisk afkodningsmaskine kaldet »Bombe«, der effektivt kan bryde de tyske ubådes »Enigma« koder.

Gennem hele krigen arbejder Turing intenst på at gøre kodebrydningen hurtigere, mere sikker og mere automatiseret, ligesom han arbejder på at gøre »Bombe« fuldstændigt elektronisk.

I sidste ende bliver det dog Turings kollega og elev Tommy Flowers, der bliver hovedmanden bag verdens første programmerbare computer kaldet »Collossus« i 1944.

Efter krigens afslutning arbejder Turing videre på at udvikle de elektroniske computeres regnekraft og logiske sans, men hans karriere indenfor sikkerhedstjenesten kommer til en brat afslutning i 1952, da det bliver afsløret, at Turing er homoseksuel. Ikke blot er homoseksualitet kriminelt i datidens Storbritannien, det bliver også set som en enorm sikkerhedsrisiko. Turing bliver fyret fra sit job i efterretningstjenesten og mister respekten fra mange af sine kollegaer.

Nedturen kommer i sidste ende til at koste Turing livet. Den 8. juni 1954 bliver han fundet død, forgiftet af et æble smurt med cyankalium. Den dag i dag er der stadig tvivl om, hvorvidt Turing begik selvmord eller blev myrdet. Under alle omstændigheder bliver han i dag betragtet som en fremragende videnskabsmand og fader til computerteknologien.