18 May 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

5. maj 1862 Cinco de Mayo

5. maj 1862 Cinco de Mayo

Onsdag, 05. maj, 2010, 11:05:46

Frankrigs første invasion af Mexico bliver et forsmædeligt nederlag ved Pueblo den 5. maj 1862, og franskmændene kommer for en stund i defensiven.

Den 5. maj 1862 besejrer en mexicansk styrke på omkring 4500 mand en langt større og stærkere fransk invasionsstyrke i slaget ved Puebla i det centrale Mexico.

Selv om slaget kun er starten på en årelang konflikt og ikke får vidtrækkende betydning for udfaldet, så går datoen over i historien som Cinco de Mayo, der stadig fejres mange steder i Mexico og af mange latinamerikanere i USA.

Den franske intervention i Mexico handler i starten om betaling af udenlandsgæld. I 1861 er Mexico netop kommet ud af en årtier lang voldelig konflikt mellem konservative kræfter, der vil bevare den autoritære samfundsstruktur efter den spanske kolonimagt, og de liberale, der vil sikre lige muligheder for alle mexicanere.

De liberale vinder med vedtagelsen af en ny forfatning og valget af Benito Pablo Juárez Garcia til præsident. Juárez tilhører Mexicos oprindelige befolkning, og  han begynder straks en gennemgribende reform af det mexicanske samfund for at bekæmpe den ekstreme ulighed, fattigdom og mangel på uddannelse.

Desværre er staten stort set bankerot efter årtiers politisk uro, og betalingen af udenlandsgælden truer med at stoppe enhver form for reformer. Præsident Juárez bekendtgør derfor den 17. juli 1861, at Mexico vil suspendere betalingen af udenlandsgælden, da man ikke vil være ansvarlig for den foregående regerings forbrug.

Flere af Europas stormagter svarer igen med en blokade af Mexicos havne og militære trusler, men det bliver Frankrig under kejser Napoleon III som landsætter tropper i december måned for at erobre hele Mexico og gøre det til fransk koloni.

Den første invasion lider som nævnt et forsmædeligt nederlag ved Pueblo den 5. maj 1862, og franskmændene kommer for en stund i defensiven. Året efter begynder invasionsstyrkerne dog en offensiv, som den meget svagere mexicanske hær ikke har en chance for at modstå, og snart er det meste af landet i franskmændenes hænder.

Med hjælp fra konservative elementer i Mexico bliver én af kejser Napoleons støtter, den habsburgske ærkehertug Ferdinand af Østrig, i 1864 bragt til Mexico og udråbt som kejser Maximillian I af Mexico. Maximillian er dog et dårligt valg for de konservative, for han er næsten ligeså liberal som Juárez, og han afviser gang på gang at rulle de populære reformer tilbage.

Den manglende opbakning til Maximillian fra hans egne får efterhånden krigslykken til at vende, og gradvist erobrer de liberale republikanere landet tilbage fra de franske besættelsesstyrker. I 1867 er Mexico befriet for besættelsen, Maximillian er henrettet, og Juárez er genindsat som præsident. 

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


05. maj. 2010 - 11:05   03. sep. 2012 - 10:59

Historie