Angrebet koster Storbritannien over ni millioner pund, en fantastisk sum i 1868, for at befri én britisk missionær

Den 13. april 1868 stormer britiske tropper fæstningen Magdala i det centrale Abessinien (i dag Etiopien). Det slutter én af de dyreste straffeekspeditioner i imperialismens historie.

I 1855 er Tewodros II blevet kronet til kejser af Abessinien og begynder straks at samle det afrikanske land i en moderne centraliseret stat efter europæisk mønster. Centraliseringen er dog en vanskelig opgave, for Abessinien har længe været splittet, og mange stammer nægter at anerkende Tewodros som kejser.

I 1862 er situationen så alvorlig, at Tewodros stort set kun kontrollerer de områder, hvor hans hær befinder sig. Han beder en række af de europæiske stormagter om militær assistance. På nær Frankrig er der ikke ét land der værdiger kejseren af Abessinien et svar.

I desperation lader Tewodros sin vrede gå ud over den første europæer, han støder på, som ved et tilfælde er det britiske missionær Henry Stern. Stern har tidligere skrevet en rosende bog om kejser Tewodros kamp for at blive kejser, men det hjælper ham ikke. Stern bliver anholdt og alvorligt mishandlet.

Storbritannien er rasende, og efter flere års halvhjertede forsøg på at løse krisen med diplomati, iværksætter den britiske dronning Victoria i efteråret 1867 en straffeekspedition for at befri Stern og sætte Tewodros på plads.

Opgaven bliver givet til den indiske hær i Bombay. Hæren på næsten 40.000 mand og lige så mange dyr, heriblandt et kompagni elefanter, sejles over det Indiske Ocean til Abessiens kyst, hvor man må bygge en ny havn for at kunne losse skibene. Først 25. januar 1868 kan hæren drage mod Tewodros` fæstning Magdala. Det tager næsten tre måneder, for rejsen går gennem bjergrigt terræn, hvor ingeniørene må bygge en vej foran hæren til det tunge udstyr.

Imens fører Tewodros krig imod oprørere flere steder i landet, men må i al hast trække sig tilbage til Magdala, da han hører om den britiske hærs fremmarch. Briterne ankommer til Magdala den 9. april.

Tewodros` hær har forældede våben, lav moral og tæller under halvt så mange mænd som briterne. I de næste dage skyder britisk artilleri Tewodros` hær i sænk, mens kun to briter mister livet. Da de den 13. april trænger ind i fæstningens inderste gård, begår Tewodros selvmord, ironisk nok med en pistol, som han har fået i gave af dronning Victoria selv.

Over de næste par dage plyndrer briterne Magdala inden de sprænger fæstningen i luften og tager hjem. Kampagnen koster Storbritannien over ni millioner pund, en fantastisk sum i 1868, for at befri én britisk missionær og vælte en kejser der ikke længere herskede over noget land.