Den lille palæstinensiske landsby Deir Yassin erklærer sig neutral i konflikten mellem de palæstinensiske flertal og det zionististiske mindretal

I dag på 60-års dagen for den nazistiske besættelse af Danmark er det værd at huske på Israels besættelse af Palæstina.

Den 9. april 1948 er Palæstina et land hærget af krig. Året før har FN`s Generalforsamling vedtaget at dele Palæstina i en arabisk og en jødisk del, når det britiske mandatstyre ophører. De palæstinensiske repræsentanter har straks afvist planen, der giver zionisterne næsten halvdelen af Palæstina, selv om de kun repræsenterer få procent af befolkningen.

I starten af april holder zionisterne Jerusalem besat, men situationen er desperat, fordi palæstinensiske styrker kontrollerer alle veje ind i byen og hindrer forsyninger i at nå frem. For at sikre zionisterne en hurtig succes og styrke moralen godkender den militære leder i Jerusalem, David Shaltiel, at de to zionistiske terrorgrupper Irgun og Lehi angriber den palæstinensiske landsby Deir Yassin tæt på Jerusalem.

Deir Yassin er en relativt velstående by uden militær betydning med 6- 800 indbyggere. Byen har erklæret sig neutral i konflikten og har i årevis levet i fred med de jødiske naboer i bebyggelsen Givat Shaul, som de flere gange har beskyttet imod overfald.

Lidt i fem om morgenen den 9. april angriber 120 bevæbnede mænd og kvinder fra Irgun og Lehi Deir Yassin. Oprindeligt er det planen at henrette landsbyens mænd og fordrive resten af befolkningen. Men angriberne overraskes af en kraftig modstand, og over 20 af dem bliver dræbt af Deir Yassins forsvarer, der tror, at de er røvere.

Zionisternes overmagt er dog for stor. Terroristerne rydder landsbyens huse ét for ét med sprængstof og håndgranater. Omkring klokken elleve er al modstand ophørt, men myrderierne fortsætter, indtil naboerne fra Givat Shaul kommer til undsætning og stopper myrderierne.

På det tidspunkt er 107 palæstinensere dræbt, de fleste kvinder og børn, kun 11 er dræbt i kamp, mens et ukendt antal kvinder er blevet voldtaget. De overlevende får frataget alt, hvad de ejer, og tvangsflyttes til Jerusalem, hvor endnu flere bliver dræbt efter at være blevet trukket gennem gaderne.

Senere på dagen holder Irgun og Lehi pressemøde for udenlandske journalister, hvor de stolt fortæller om deres første 'succes' i kampen om Jerusalem. Sandheden om Deir Yassin bliver dog snart kendt gennem rapporter fra blandt andet Røde Kors, og overalt i verden rejser der sig protester imod massakren.

I kølvandet på Deir Yassin og andre massakrer på palæstinensere flygter flere hundredetusinde palæstinenserne fra de områder, zionisterne kontrollerer, når de ikke bliver fordrevet med magt. `

Én af de hovedansvarlige for angrebet, lederen af Irgun Menachem Begin, bliver i 1977, Israels premierminister.