31 Jan 2025  

KBH: Let skyet, 10 °C

Skatteaftale rammer kulturen

Skatteaftale rammer kulturen

Tirsdag, 07. juni, 2011, 10:57:33

Den nye vækstpakkes nedsættelse af virksomhedernes selskabsskatten vil koste kulturen dyrt, vurderer kulturportalen Søndag Aften.

Et flertal i folketinget har vedtaget en aftale om Danmark som vækstnation. Den sænker blandt andet selskabsskatten fra 25 til 20 procent. Pris:Fem milliarder kroner.

Et særligt udvalg skal finde de penge blandt offentlige erhvervsstøtteordninger. De var i 2010 på 21,6 milliarder kroner, hvoraf de 2,2 milliarder kroner går til kulturen.

Nedsættelsen skal efter aftalen være fuldt financieret. Det vil ifølge kulturportalen Søndag Aften koste kulturen 500 millioner kroner, hvis udvalget lige som i 2009 vælger grønthøstermetoden og skærer lige meget i alle ordninger.

Økonomi- og Erhvervsministeriet offentliggør hvert år en liste over offentlige erhvervsstøtteordninger. Her står støtte til de rytmiske spillesteder og de fleste af landets teatre på samme liste som for eksempel støtte til Hjemmeservice, LæsInd-tilskud, Tilskud til færgedrift og Hjemsendelse af søfarende.

70 procent af kulturens erhvervsstøtteordninger går til dagbladene. Heraf koster momsfritagelsen koster 1,1 milliarder kroner, mens dagbladsstøtten er på 419 millioner kroner.

Filmbranchen får 257 millioner kroner i produktionsstøtte og til distribution. Den resterende halve milliard går til teatrene, de rytmiske spillesteder og zoologiske haver.

Da politikerne sidst skar i erhvervsstøtteordningerne i 2009 med Forårsparken, gik det  hårdt ud over støtten til teatre og rytmiske spillesteder. Det kom dengang tilsyneladende bag på folketingets kulturpolitikere.

I september spurgte Enhedslistens kulturpolitiske ordfører Per Clausen derfor den daværende kulturminister Carina Christensen:

»Er ministeren ikke enig i, at rytmisk musik er en støtteværdig kunstart, og at honorarstøtten og støtten til regionale spillesteder er kulturstøtte og ikke erhvervsstøtte?«

Kulturministeren undlod i sit svar reelt at tage stilling til forskellen mellem kulturstøtte og erhvervsstøtte. I stedet henviste hun til Økonomi- og Erhvervsministeriets liste.

I den seneste udgave fra 2010 er støtte til Københavns Teater, egns­teatre, de små storbyteatre, abonnementstøtten for børn og unge samt de rytmiske spillesteder stadig medregnet som erhvervsstøtteordninger.

Kan du lide, hvad du læser?

Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:

Abonnér

eller giv et bidrag via


87278


07. jun. 2011 - 10:57   03. sep. 2012 - 11:01

Kulturpolitik