For 50 år siden tog de fire Liverpool-knægte John, Paul, George og "Ringo" med udgivelsen af Love Me Do det første skridt på en rejse, der endte med at indtage en hel verden og for altid forandre musikhistorien. I den anledning havde Tiffany Tours allieret sig med Beatles-eksperten Per Wium og arrangeret "I The Beatles' Fodspor" - en rejse tilbage til 60'ernes musikalske revolution.
Første etape gik til London og Abbey Road. Gaden var rammen om de fleste af The Beatles' indspilninger og titlen på deres sidste af i alt tolv albums. Pladens cover, hvor de går over gaden i et fodgængerfelt, er legendarisk og mytisk i fankredse. Musikstudierne er fortsat aktive men fredede.
Fra den legendariske, og utroligt smukke Marylebone Station, kendt fra åbningsscenen i debutfilmen A Hard Days Night, besøger vi Apple Records, som gruppen grundlagde i 1968. Ideen med Apple var at skabe et eksperimenterende pladeselskab for ukendte kunstnere med The Beatles' penge som risikovillig kapital.
Det skulle ifølge Paul McCarthy være en "art vestlig kommunisme", men blev et miks af anarki og Thylejr. En kold januardag to år senere blev bygningen symbolet på, at en æra var ved vejs ende, da de gav deres sidste live-optræden på toppen af bygningen. Koncerten indgår i filmen Let it Be.
Inden de skabte Apple-studiet, søsatte gruppen filmen og pladen Magical Mystery Tour om en kedelig bustur, der bliver en rejse ind i et magisk univers. I Europa udkom pladen med seks numre som en dobbelt EP, mens den i USA kom som lp med 11 numre, hvis numre i dag er klassikere: Penny Lane, Strawberry Fields Forever og All You Need is Love, der udtrykte gruppens livsfilosofi.
I Baker Street, hvor mesterdetektiven Sherlock Holmes boede i 221B, er der rig lejlighed til at bruge spareskillingerne i nabobiksen, Beatles London Store. Her sælges alt fra krus og T-shirts til guldplader med autografer og nogle af de i alt cirka 9000 bøger, der er skrevet om gruppen.
Per Wium, der er kendt fra grupper som Ache, C. V. Jørgensen og Lotte Rømer Band samt bogen Beatles for alle, giver på The British Filminstitute en indføring i The Beatles' musik. Herefter går det videre til North Greenwich Arena, tidligere Millennium Dome, der i dag huser The British Music Experience.
Dette interaktive museum er en rejse i lyd og billede. Det indeholder tusindvis af ting, videoer og billeder gennem de sidste 60 års populærmusik. Entrébilletten er et kort, som man lægger på en scanner ved de forskellige ting, hvorefter man i lyd og billeder får serveret historien.
En oplevelse er også Swinging London. Det blev ikke skabt af The Beatles selv, men bandet blev hurtig en eksponent for stedet. Det ligger omkring Carnaby Street i Soho og er Londons "Hollywood Boulevard" med modebikse og pubber med livemusik.
Liverpool og Merseybeaten
Historien om The Beatles starter i Liverpool. Vejen ind går forbi området "Den sorte jord" syd for byen, opkaldt efter de nu nedlagte kulminer. Byens lufthavn er i øvrigt opkaldt efter John Lennon og har mottoet "Above us only sky" fra sangen Imagine.
Liverpool blev under Anden Verdenskrig hårdt ramt af nazisternes bombetogter, som kostede 2700 livet, men i slutningen af 50’erne var den hjertet i Englands infrastruktur. Skibene krydsede Atlanten og søfolkene bragte amerikansk kultur og hård valuta til et imperium i hastig opløsning.
Efter Anden Verdenskrig mistede Liverpool sin betydning som handelsmæssigt knudepunkt, og den mistede sine traditionelle industri- og havneaktiviteter. Arbejdskraften blev rationaliseret, og byen blev et centrum for arbejdsløshed og social nød.
I dette miljø voksede de fire beatler op.
Historien siger, at begrebet The Mersey Sound blev født i The Cavern Club, en lille skummel hule med skrånende hvælvinger og let sløret lys. Mersey-lyden havde en speciel rytme, som var inspireret af de amerikanske soulplader med flerstemmig sang, og som var meget melodiøs.
Virkeligheden er imidlertid, at næsten alle, der red på Mersey-bølgen - Gerry and the Pacemakers, Billy J. Kramer & The Dakotas og Freddie and The Dreamers - havde stået deres prøve i tyske Hamburg. Således også The Beatles. De spillede flittigt i Kaiserkeller, Top Ten Club og Star Club, hvor de fik deres gennembrud og udgav den uofficielle single "My Bonnie" med den kendte britiske sanger Toni Sheridan.
Love Me Do
The Beatles optrådte tidligt under navne som The Quarry Men, Johnny and the Moondogs, The Silver Beatles og endelig The Beatles i 1960.
Deres første officielle plade, Love Me Do, udkom 5. oktober 1962. Den var indspillet i det legendariske studie på Abbey Road og opnåede en 17. plads på den engelske hitliste, fordi gruppens manager Brian Epstein opkøbte omkring 10.000 eksemplarer.
Love Me Do er skrevet af den 16-årige Paul McCartney, men blev som de fleste Beatles sange krediteret Lennon/McCartney. Teksten er overfladisk, og musikken er, som de fleste af datidens popsange, baseret på tre simple akkorder.
Den lette, djærve titel, havnekvarters-mundharmonikaen, de rå friske harmonier og dens stemning havde en friskhed, som stod godt til gruppen. Mundharmonikaen mindede det engelske publikum om den enkle, nord-engelske arbejderklasses livskraft, kendt fra film og bøger som Alan Siltoes Lørdag aften, søndag morgen og irske Delaneys En duft af honning.
Nummeret udkom i to udgaver. En på singlen med Ringo Starr og en på gruppens første lp Please Please Me (1963) med studietrommeslageren Andy White. På det tidspunkt troede man ikke på Ringo Starr.
I sommeren 1963 udkom She Loves You. Den strøg ind som nummer et på hitlisten, og gav dem en guldplade, denne gang uden managerens opkøb. Det startede en massehysterisk bølge, Beatlemania.
Den 4. juni 1964 optrådte de for første og eneste gang i Danmark. Det skete i KB hallen i København for to udsolgte og begejstrede huse. Her var trommeslageren Jimmi Nichol.
The Beatles stoppede med at turnere allerede i 1966.
Nye tider
I 1965 kom lp’en A Hard Day’s Night og i 1965 Help. Begge blev til film, som brød med datidens lette popfilm med idoler som Elvis Presley og Cliff Richard. Filmene viste gruppens selvironi og har en nærmest Marx Brothers-agtig humor.
Efter de skelsættende albums Rubber Soul (1965) og Revolver (1966) fornyede gruppen sig atter. Sgt. Pepper’s Lonely Hearts Club Band (1967) skabte kulturhistorie, rykkede konventioner og flyttede en hel generations verdensbillede.
Vigtigst af alt slog albummet hul i muren mellem fin og ikke-fin musik. Det var et konceptalbum, hvor helheden imellem musik, tekst og omslagets grafiske layout udtrykte tidsånden: nærhed og kærlighed.
Det udmærkede dobbelte Hvide album fra 1968 signalerede opløsning, og efter 12-13 albums, fem film, et hav af singler samt en række opsamlings-lp’er blev gruppen opløst i 1970.
Beatles Festival 2012
Denne turs højdepunkt er International Beatles Week, verdens største Beatles-festival, der har været holdt de sidste 20 år. Hele byen fejrer The Fab 4, og over 200 professionelle Beatles-bands fra hele verden samt en række kendte bands spiller gratis på torve, stræder og cafeer.
Højdepunktet for Beatles-nørder er The Beatles Convention, hvor man kan erhverve sig sjældne Beatles-effekter, høre foredrag, se film og udstillinger, drikke Guinness og høre "Beatles"-orkestre, som det svenske otte mands ’Trellebelle Ukulele Orchestra. Iført Sgt Pepper uniformer spiller det Beatles numre udelukkende på ukuleler, et firestrenget instrument
Live Peace in Liverpool i Liverpool Philharmonic Hall er en hyldestkoncert til Lennon og hans musik. Af de tre orkestre skal især nævnes Working Class Hero og Jon Keats Plastic Band (Oh no), som blandt andet spillede Woman is the Nigger of the world, Working Class Hero, Power to The People og Give Peace a Chance. Det blev en uforglemmelig hyldest-aften, hvor salens tusinder til sidst stod op og sang med, så ikke et øje var tørt.
Hotellet A hard Days Night, der ligger op ad verdens største Beatles Shop med samme navn, har en imponerende fotosamling af de fire beatler og er absolut et besøg værd. Byen vrimler med busser og taxi, der arrangerer Magical Mystery tours. Beatles-industrien er total og en økonomisk faktor, der giver mange jobs.
Om mandagen er hele byen lukket for trafik, når Beatle Week afløses af Matthew Street Festival. Hele kvarterer er lukkede, og hver en pub og restaurant er fyldt med Beatles-musik. Bands fra over 30 lande spiller gratis open-air koncerter.
Cavern Club
Cavern Club i Matthew Street startede i januar 1957 som jazzklub. Der var her, at gruppen blev opdaget af dens senere manager Brian Epstein. Lennons band, The Quarry Men, optrådte der første gang i 1957.
Beatles spillede den første af i alt 292 gange i februar 1961. Klubben lukkede i 1973 på sin oprindelige adresse, men blev genåbnet i samme gade, blandt andet med 20.000 mursten fra det gamle sted i 1982.
I dag fremstår Cavern som en blanding af et historisk sted, hvor man kan høre live-musik, spise rebeatles og købe sig fattig i merchandise.
Beatles museum
Inden besøget på Beatles Story Museum på havnefrontens Albert Dock går turen til Penny Lane og til Mendips, virkelighedens Strawberry Fields. Begge steder betyder noget for Beatles fans, og begge er numre på det selvbiografiske album Magical Mystery Tour.
Penny Lane er Paul McCarthys erindringer fra teenagetiden i Liverpool og en hyldest til gaden, der også er et kvarter. Strawberry Fields pigehjemmet drives af Frelsens hær. Det ligger op til baghaven af John Lennons hjem Mendips og er barndommens tabte domæne med gemmeleg, træklatring og drømme om jordbærmarkerne. Der er også besøg til Paul McCarthys barndomshjem i Forthlin Road.
Begge hjem administreres i dag af National Trust. Utroligt mange af musikerparrets tekster er inspireret af konkrete oplevelser, personer og steder i Liverpool.
Beatles-museet viser den seneste tredimensionelle Beatles film, fuld af humor og special effects. Man kan også være med ved indspilningen i Apple-studiet, gå ned ad Matthew Street en fredag aften i 1957, finde ud af hvordan Yellow submarine ser ud indvendig og meget mere.
På museet hænger et citat, som er vigtig for forståelsen af The Beatles. Det er John Lennons: "Uden Elvis intet Beatles".
Kan du lide, hvad du læser?
Hjælp Arbejderen med fortsat at levere gedigen
rød journalistik:
eller giv et bidrag via

87278